Hvad er biostimulanter?

Biostimulanter skal ikke godkendes som plantebeskyttelsesmidler, men skal fremover godkendes under gødningsforordningen.

Der tales og skrives efterhånden meget om biostimulanter både i Danmark og udlandet.

Det påpeger Ghita Cordsen Nielsen, Seges, der giver en kort vurdering de mange forskellige biostimulanter.

Som bekendt bliver kravene til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler løbende skærpet, og der godkendes i dag kun relativ få nye aktivstoffer. Dette har også øget interessen for biostimulanter.

Indirekte effekt

Biostimulanter skal ikke godkendes som plantebeskyttelsesmidler, men skal fremover godkendes under gødningsforordningen.

- Biostimulanter har nemlig ikke en direkte bekæmpende effekt, men har indirekte effekter, der gør planterne mere modstandsdygtige mod skadegørere eller har andre effekter, der kan øge udbyttet, påpeger Ghita Cordsen Nielsen.

- Men hvis produkterne markedsføres som midler med bekæmpende effekt, skal de godkendes som et plantebeskyttelsesmiddel eller et biologisk bekæmpelsesmiddel og dette kræver som bekendt et stort dokumentationsmateriale.

Forsøg nødvendige

Der markedsføres både biostimulanter til udsprøjtning, bejdsning og indarbejdning i jorden.

- Men mange produkter markedsføres uden at effekten er undersøgt. For de fleste biostimulanter kendes de specifikke virkningsmekanismer ikke og der kan ikke peges på en enkelt veldefineret proces, som den pågældende biostimulant påvirker, lyder det fra Ghita Cordsen Nielsen.

Naturlig proces

● Biostimulanter kan defineres som produkter, der indeholder stoffer eller mikroorganismer, som tilføres planter eller planters rodzoner

● Formålet er at stimulere naturlige processer for at fremme næringsoptag, næringseffektivitet, afgrødekvalitet eller plantens tolerance mod stress

Læs også