Pas på ikke at opbygge herbicidresistens i græsukrudt overfor de nu meget anvendte DFF-midler. – Brug kun DFF før fremspiring af vårsæd, hvor der specifikt er et behov for at bekæmpe enårig rapgræs, lyder anbefalingen.
Anvendelse af DFF og tilsvarende diflufenican-midler er det seneste årti mere end fordoblet og indgår nu i næsten alle afgrøder.
Det påpeger Seges Innovation, der understreger at risikoen for udvikling af herbicidresistens øges med øget anvendelse.
- Ganske vidst er der med kun syv registrerede tilfælde af resistens på globalt plan ikke tegn på, at diflufenican hører til midler, som indebærer en høj risiko for resistensudvikling.