Selv om EU har droppet kravet om 4 procent brak, arbejder det politiske apparat på at beholde kravet i Danmark. Men det møder juridisk kritik.
Regeringen vil arbejde på at fastholde kravet om at 4 procent af alle landbrugsarealer i Danmark skal holdes brak. Det siger fødevareminister Jacob Jensen (V) til Altinget ovenpå politiske drøftelser med forligskredsen bag landbrugsaftalen.
- Det er mere ambitiøst at fastholde et krav end at gøre det gennem en frivillig ordning. Så ved vi, at der kommer til at blive udlagt brak, lyder det fra ministeren.
I den seneste klimafremskrivning fra Klimaministeriet fremgik det ifølge Klimarådet, at braklægning på det nuværende omfang er med til at reducere landbrugets CO2-udledninger. Det er dog et andet hensyn, nemlig hensyn til kvælstofudledninger.
- Vurderingen er, hvis man ophævede brakkravet og lavede en bioordning, at vi stort set pø om pø kommer i mål på CO2-delen. Udfordringen er mere på kvælstof. At der vil være en manko af en størrelse, som vi ikke kan nå at hente ind på en bioordning. Så det er mere på kvælstofdelen, at der er en udfordring, lyder det fra Jacob Jensen.
Tvivler på legalitet
Det hører dog med til historien, at det er uklart, om det vil være en overtrædelse af konkurrencevilkår i EU-systemet, og derfor vil Danmark nu forhøre sig hos Kommissionen, om det kan lade sig gøre.
Men det er tvivlsomt, mener advokat Hans Sønderby Christensen, Sønderby Legal.
Han forklarer ifølge Effektivt Landbrug, at lempelsen på EU-niveau blandt andet begrundes med hensynet til erhvervets vilkår, og derfor vil en dansk fastholdelse af kravet om brak i realiteten være en produktionsstraf, og et krav om en ekstra reduktion målrettet danske landmænd vil have »klare ekspropriative træk«.
- Et dansk særkrav vil altså ikke opfylde Traktatens krav om loyalitet i forhold til samarbejdet på fællesskabsplan, påpeger advokaten, som heller ikke mener, at regeringen kan bruge kvælstof til at påberåbe sig et særkrav, idet kvælstof ikke er en særlig dansk problematik, siger Hans Sønderby Christensen.
Han tilføjer, at han ser en national straf på fire procent brak som ekstra hård, fordi erhvervets investeringer er baseret på marginalindtjeningen.
- Desuden vil fire procent brak også få negativ betydning for husdyrproduktionen, som i forvejen er presset, påpeger han.
Kravet om at holde 4 procent af jordene brak har været omdebatteret. I 2023 blev ordningen gjort frivillig på EU-plan, men dengang holdte Danmark fast i kravet.