I løbet af foråret bliver der for alvor sat fart i de tiltag, der blev vedtaget i den grønne trepart. Arbejdet er lokalt på vej med baggrund i nye vandplaner.
Det store arbejde med at impelemteret den grønne trepart i virkelighedens verden står for døren. I løbet af de kommende måneder bliver 23 lokale treparter sat i verden, og samtidig vil den nye måde at regulere i forhold til kvælstof blive sat i værk.
Det fortæller Jakob Møller Nielsen, der er afdelingsleder i Ministeriet for Grøn Trepart.
Torsdag fortalte han om de mere lavpraktiske dele af det, man i helikopterperspektiv har vedtaget på Christiansborg.