Martin Hjort Jensen fra Landbrug & Fødevarer kræver handling fra regeringen – nu må der komme styr på overløb fra rensningsanlæg, siger han.
I juni sidste år blev der indgået en grøn trepartsaftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og flere andre parter. I aftalen står blandt andet, at udledning af urenset spildevand fra overløb skal pålægges en højere afgift end udledning af renset spildevand.
Men her, knap et år senere, er der stadig ikke sket noget. Det vækker stor frustration hos viceformand i Landbrug & Fødevarer, Martin Hjort Jensen.