Formanden for Bæredygtigt Landbrug ser ind i et år, hvor en CO2-afgift og nye vandmiljøplaner bliver de hårdeste, politiske og faglige knuder, lød det på foreningens generalforsamling i går.
- I glemte at invitere os, der repræsenterer over halvdelen af landbrugsjorden. Vi, der laver plantebaseret føde og foder, er ikke med.
Formanden for Bæredygtigt Landbrug, Peter Kiær, lagde på foreningens generalforsamling på Bygholm Landbrugsskole ikke skjul på sin skuffelse over regeringen.
Politikerne har således valgt ikke at invitere landmandsforeningen til de igangværende trepartsforhandlinger om en CO2-afgift på landbruget.