VKST langer ud efter Holbæk Kommune, som afviser, at den bevidst syltede en klage over kommunen i 15 måneder. VKST klager nu videre i systemet og kræver respekt for retssikkerhed.
I oktober 2023 klagede landboforeningen VKST over Holbæk Kommunes midlertidige tilladelse til, at renseanlægget Fors A/S kunne udlede ekstra spildevand i Holbæk Fjord.
Fjorden er ifølge vandplanen i dårlig miljøtilstand, og netop derfor fandt VKST det uacceptabelt, at der blev åbnet for øget spildevandsudledning – samtidig med, at landbruget møder skærpede miljøkrav.