Professor Lene Juul Pedersen og postdoc Mathilde Pauline Coutant fra Institut for husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet kritiserer DR-dokumentaren »Hvis grise kunne tale« i et debatindlæg.
Koden er knækket til grisenes sprog. Sådan lød det i DR-dokumentaren »Hvis grise kunne tale«, hvor et forskerhold kunne fortælle, at man havde oversat over 15.000 grisegrynt. Forskerne konkluderede, at et antal af gryntene var udtryk for stress eller smerte.
I konventionelle svinebesætninger viste stikprøver, at 25 procent af lydene fra konventionelle grise var udtryk for stress eller smerte, mens tallet faldt til 8 procent for grise, der lever i det fri. Men på de tre økologiske besætninger, der deltog i forsøget, var hele 47 procent af grisenes grynt udtryk for smerte eller stress.
Kritiserer sammenligninger
Men man skal passe på med at drage for brede konklusioner af undersøgelserne. Det mener professor Lene Juul Pedersen og postdoc Mathilde Pauline Coutant fra Institut for husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.
I et debatindlæg på Altinget.dk kritiserer de sammenligningen mellem grise på friland, i økologiske samt i konventionelle besætninger.
- Her hopper kæden dog af for dokumentaren. Vi ved, at grise udtrykker en del forskellige grynt og hvin og at de blandt andet bruger dem i deres kommunikation med hinanden, hedder det ifølge de to skribenter, der tilføjer, at mange af grisenes følelsesmæssige tilstande ikke er forbundet med lyde.
F.eks. vil en syg gris ikke nødvendigvis sige noget, og i det hele taget er grises positive lyde færre, og primært forbundet med interaktioner med andre grise.
- Blandt andet derfor, kan optagelser af lyde ikke stå alene i en vurdering af dyrevelfærd, men kan sammen med andre mål bruges i en helhedsorienteret vurdering af velfærden, lyder det i debatindlægget.
Er det hele sandheden ?
En af de økologiske besætninger, der har haft besøg af DR og deres mikrofoner, er Hestbjerg Økologi i Vestjylland. Her fødes grisene på friland, og går ude i de første ti uger, inden de kommer i stalden, hvor der er tilknyttet et mindre udeareal og hvor grisene har mulighed for at komme i bad.
Resultaterne fra Hestbjerg viste, at grisene her var nogle af de mest utilfredse i forsøget, også i forhold til konventionelle svinebedrifter.
Den økologiske svineproducent Bertel Hestbjerg er skuffet over konklusionerne i rapporten, men stiller samtidig spørgsmålstegn ved, om det er den hele sandhed, der er kommet ud af forskningen.
- Jeg tænker på, at hvis man sammenligner med mennesker, hvor vi sender børn i en profileret skovbørnehave, hvor de klatrer i træer, bager snobrød og slås med skumsværd, så vil der også være hændelser i løbet af dagen, hvor et barn bliver ked af det eller synes, at det er min tur. Der vil være mange negative lyde i en skovbørnehave, selvom de fleste er enige i, at det er et godt sted for børnene, siger Bertel Hestbjerg til DR Nyheder.
Lene Juul Pedersen og Mathilde Pauline Coutant tilføjer i deres debatindlæg, at der bør være langt flere besætninger af hver type, end der indgik i undersøgelsen i DR-dokumentaren, for at man kan sige noget om eventuelle forskelle med sikkerhed.