Mangler du en julegave til en af familiens hesteinteresserede, så kunne selvbiografien om Cathrine Laudrup -Dufour måske være en idé?
»Passage« er titlen på den bog som Forlaget Grønningen 1 udkom med i starten af oktober. - En bog der lader læseren komme helt tæt på en rytter, der både er en af de mest vindende dressurryttere i Danmark, men som også er en topplaceret dressurrytter på verdensranglisten.
Om bogen skriver forlaget blandt andet, at Cathrine Laudrup-Dufours Passage er en ekstraordinær elitesportsfortælling om stræben efter perfektionen i den fuldkomne symbiose mellem rytter og hest – og en dybt personlig frigørelsesfortælling om kampen for at finde sin egen måde at forvalte sit talent og sin personlighed på.
I sin selvbiografi giver Cathrine Laudrup-Dufour læseren et ufiltreret og unikt indblik i, hvad det har kostet Danmarks mest vindende dressurrytter at nå sine sportslige mål og indfri den ultimative drøm om at blive en af verdens bedste dressurryttere – og kunne leve af sin passion.
Hun bliver trænet af to af verdens bedste dressurryttere: prinsesse Nathalie Zu-Sayn Wittgenstein og den legendariske OL-rytter Kyra Kyrklund. I 2021 giftede hun sig med springrytter Rasmine Laudrup-Dufour og blev en del af Danmarks største sportsfamilie. I denne bog fortæller hun for første gang om alle sine sejre – og om bagsiden af medaljen.
Bogen kan blandt andet købes på www.laudrupdufour.dk
Cathrine Laudrup-Dufour er født i 1992 i Hvalsø. Hun er den mest vindende danske dressurrytter nogensinde. Gift med springrytter Rasmine Laudrup-Dufour.
Bogen er skrevet i samarbejde med forfatter og journalist Birgitte Wulff, der står bag flere bestsellerbiografier og er forfatter til krimiserien om Anne Velin.
Udgivelsesdato: 9. oktober 2023
Kilde: gronningen1.dk