Som beskrevet i dagens fokusartikel, så falder prisen for sojabønner til trods for prisstærke estimater fra det amerikanske landbrugsministerium for den globale forsyningssituation og i særdeleshed situationen med soja i et tørkeramt Argentina. Prisen for sojaskrå falder ligeledes på den ledende amerikanske afgrødebørs i Chicago. Kigger vi i den forbindelse på prisudviklingen for sojaskrå i Chicago, så kan vi da også konstatere at den længe har ligget og handlet tæt på historiske rekorder.