Først fandt rådgivningsvirksomheden VKST fejl i beregningerne bag de nye vandplaner for Nakskov Fjord. Nu har den fundet nye fejl, der kan spare landmænd på Sydfalster og Lolland for mindst 40 millioner kroner pr. år.
Samme fejl, som rådgivningsvirksomheden VKST for et stykke tid siden fandt i vandplanerne for Nakskov Fjord, har foreningens erhvervspolitiske afdeling nu også fundet i planerne for Rødsand og Bredningen på Sydfalster og Lolland.
Det betyder, at landmændene i området nu bliver sparet for mindst 40 millioner kroner årligt, vurderer VKST.