På årets roedag var interessen for de gamle maskiner og landbrugslivet stor blandt de unge. For eksempel drømmer Mikkel og Aksel om en fremtid som landmænd. Men CO2-afgiften skaber bekymring for, om drømmen kan blive til virkelighed.
Interessen for årets roedag og veteranklubbens maskiner var stor – også blandt de helt unge.
- Det er hyggeligt at kigge på de gamle traktorer.
Mikkel (søn af Henrik Møller) var iblandt den flok af unge drenge, der havde en fest med at kigge på maskiner, tage billeder og filme med deres mobiltelefoner og hjælpe til med at samle roer på afveje.
Sammen med Aksel fulgte han interesseret slagets gang i marken og til spørgsmålet om, hvorvidt de også skulle være landmænd i fremtiden, lød svaret samstemmigt, klart og tydeligt: JA!
Men Mikkel tilføjede lige så hurtigt: - Ja, jeg skal være landmand. Hvis ikke - så er det på grund af det med CO2-afgiften.
Også Aksel påpegede, at hvis ikke han kunne blive landmand på grund af CO2-afgiften, skulle han nok være murer eller tømrer.
Ifølge de to drenge er snakken om CO2-afgiften noget, der bliver talt meget om.
- Det fylder i hvert fald meget for min far, påpegede Aksel.
Både Mikkel og Anders drømmer om at have planteavl, men også dyr. Aksel allerhelst grise, som hans far, mens Mikkel gerne vil have både køer, får og geder.
- Jeg har selv 20 kaniner, 3 geder, 2 køer og 2 små dværgpapegøjer, fortæller Mikkel, der ligesom Aksel går i 6. klasse.
- Jeg kan næsten ikke vente, til jeg skal på landbrugsskole, tilføjer Mikkel, inden han klør på med at smide roerne ind i rækkerne, hvis de ikke er kommet med op i roeoptageren.
I modsætning til sidste års udfordringer med regn og mudder var forholdene helt anderledes fine, da Motor og Veterantraktor Klubben Fyn lørdag den 28. oktober afholdt roedag for anden gang i oktober måned.
Denne gang var det hos Henrik Møller fra Stald Kærsgård på Tåsinge, at de havde fået mulighed for at motionere de gamle traktorer, roeoptagere, vogne og grønthøstere, da der skulle tages roer op til Stald Kærsgårds kødkvæg, der tæller omkring 150 herefordkøer.
- Vejret er med os i forhold til sidste år, men udbyttet tegner ikke lige så godt.
Henrik Møller kan konstatere, at de tre ugers senere såning, som følge af forårets fugtige såbed efterfulgt af flere ugers tørke, kan ses på størrelsen af de roer, som veteranerne er kommet for at toppe af, tage op og køre hjem til gården.
Køerne er vilde med dem
I år har der kun været 1,6 hektar med roer i markplanen, hvilket ikke skyldes færre dyr, men en erkendelse af, at roerne fører rigeligt med manuelt arbejde med sig.
- Vi har et mindre areal med roer i år og har sået majs i stedet. Det er lidt nemmere, for der er virkelig meget manuelt arbejde med roerne, fortæller den sydfynske landmand.
Roerne skal nemlig ikke bare toppes af, tages op og køres hjem i roekulen ved gården. De skal også læsses igen og igennem roerenseren, inden de skal igennem roeskæreren.
- Det er, som man gjorde det for 40 år siden. Men køerne er jo vilde med dem, lyder det fra Henrik Møller, som en forklaring på hvorfor roerne ikke er udfaset helt.
Ø-afgræsning er måske slut
Da avisens udsendte spørger nærmere ind til det nuværende antal af dyr, lyder det med stor ærgrelse i stemmen, at fremtiden med den traditionsrige afgræsning på Hjortø desværre tegner temmelig usikker.
- Kommune og lodsejere vil desværre ikke give noget for at få arealerne på Hjortø afgræsset, og så er det ikke nemt at få det til at hænge sammen, når dyrene både skal sejles derover om foråret, hjem om efteråret og vinterfodres hjemme i stalden, forklarer Henrik Møller.
Han fortæller endvidere, at Hjortø ellers er den ø i Det Sydfynske Øhav, der er bedst afgræsset og derfor også har flest fugle. Der er blandt andet en stor vibe bestand på Hjortø.
- Men hvis ikke man kan få noget for at græsse det af, så er det slut, når køerne bliver sejlet hjem i næste måned. Det er ærgerligt, men der ligger også et stort arbejde i det. Vi skal mindst være en 5-6 mand i en weekend, når de skal sejles frem og tilbage. Desuden vil det ikke kunne lade sig gøre, hvis ikke jeg havde Bent (en af Hjortøs få beboere, red.) til at holde øje med dem, påpeger Henrik Møller, der tydeligvis ærgrer sig over, at den godt 20 år gamle tradition der har været med at sejle kvæg fra Tåsinge til Hjortø med kreaturfærgen Yrsa, er ved at være slut.