Samtlige af Arlas danske kunder er nu omfattet af det nye klimaprogram, der skal støtte reduktionen af udledninger fra andelshavernes gårde.
Nu er alle kunder hos Arla Foods underlagt et nyt klimaprogram, der har kørt i England under navnet Customer Sustainability Programme.
Herhjemme har det fået navnet FarmAhead Customer Partnership, der kobler Arlas datadrevne bæredygtighedsarbejde med kundernes krav og ønsker om at kunne levere mejeriprodukter med reduceret klimaaftryk til forbrugerne. Samtidig giver det mejeriets kunder mulighed for tilgang til data, som kan bruges i deres egen klimarapportering.