Fra årsskiftet afvikler græsfrøvirksomheden DLF sin sprøjtesåningsforretning efter mere end 40 år. Forretningsgrenen overtages imidlertid af Dalgas.
Efter 40 år er det slut med sprøjtesåning hos græsfrøgiganten DLF.
Tiden er ifølge selskabet kommet til at give stafetten videre, så man kan koncentrere sig fuldt ud om salg af græsfrø og græsplejeprodukter.
Det beretter DLF på sin hjemmeside.
Samtidig meddeler man, at entreprenørvirksomheden Dalgas vil overtage sprøjtesåningsudstyret. Med mere end 20 års erfaring med sprøjtesåning mener DLF, at Dalgas er en kompetent og erfaren spiller til at overtage denne del af forretningen.
- Vi er sikre på, at de (Dalgas, red.) vil bidrage til at gøre Danmark endnu grønnere og mere frodigt. Dalgas’ sprøjtesåningsforretning er landsdækkende og fortsætter med at henvende sig til entreprenører, anlægsgartnere, kommuner, statslige infrastrukturforvaltere og andre relevante kundesegmenter, skriver DLF i meddelelsen.
Kristian Hundebøll tiltræder i DLF-bestyrelsen