Trods stigende omsætning i 2024 lander Nordex Food Group et millionunderskud før skat. Ledelsen betegner resultatet som utilfredsstillende, men ser positivt på fremtiden.
Nordex Food Group, der blandt andet omfatter det danske Nørager Mejeri og Nordex Food A/S, har offentliggjort sin årsrapport for 2024.
Selskabet, der producerer hvide oste til hele verden, øgede sin omsætning med over 200 millioner kroner til 3,1 milliarder kroner. Alligevel ender årets resultat med et underskud før skat på 10,9 millioner kroner – et markant dyk fra overskuddet på 43 millioner kroner året før.
Resultatet er utilfredsstillende, lyder det fra selskabets ledelse.