Efter en stærk prisstigning på mælk har Oosterhof Dairy ApS Hyllested mere end fordoblet årets resultat til knap 10 millioner kroner.
En markant stigning i mælkeprisen har løftet resultatet hos det himmerlandske mælkeproduktionsselskab Oosterhof Dairy ApS.
Bedriften, der har 1.500 malkekøer, kan i sit regnskab for 2024 præsentere et resultat på 9,9 millioner kroner mod 3,9 millioner kroner året før.
Efter et prisdyk i 2023 er mælkeprisen steget markant i det seneste år og selskabets bruttofortjeneste er vokset fra 24 til 31,3 millioner kroner.
Omsætningen oplyses ikke, men i den kortfattede ledelsesberetning betegnes årets resultat som »tilfredsstillende«.
Bedriften drives af ejeren Pieter Hessel Oosterhof og sønnen Hessel Jan Oosterhof. Oosterhof Dairy blev stiftet som selskab i 2021, men familien har drevet landbrug siden 1970 startende i Holland.
Ved regnskabsafslutningen havde virksomheden en egenkapital på 32,5 millioner kroner.
Nordjysk mejeri leverer millionoverskud for 3. år i træk