KMC kunne for nylig berette om en ny rekordomsætning på 2,3 milliarder kroner. Nu vil kooperativet etablere et innovationscenter nær hovedkvarteret i Brande for at fremtidssikre forretningen.
En kvart milliard kroner.
Så meget lykkedes det KMC (Kartoffelmelcentralen) at øge nettoomsætningen med i 2022. Det resulterede i et overskud på 138 millioner kroner, men selvom det ser ud til at gå meget godt for det danske kartoffelkooperativ, er der ingen tid til at hvile på laurbærrene. Nu vil man nemlig etablere et nyt innovationscenter nær hovedkvarteret i Brande, som skal sikre morgendagens indtjening for de danske kartoffelavlere.