Den nordjyske slagtekyllingeproducent Rokkedahl Landbrug A/S har tilføjet 8 millioner kroner til bundlinjen i et ellers udfordrende 2022, der bød på inflation og generelt stigende omkostninger.
Rokkedahl Landbrug A/S, der producerer slagtekyllinger med tilhørende markdrift på 1.800 hektar, har mærket markant fremgang i 2022.
Virksomheden kan nemlig bryste sig af at have leveret et overskud før skat på 8,5 millioner kroner mod godt en halv million i 2021. Efter skat lyder bundlinjen på 7,7 millioner kroner – en stigning på knap 400 procent i forhold til året før, hvor resultatet blev 1,6 millioner kroner.