Etableringsstøtten batter for ung landmand

Jeppe Vesterskov Ottosen går og leder efter et kvægbrug, som han kan købe og blive selvejerbonde på.

Den 34-årige agrarøkonom fra Dalum Landbrugsskole med kvæg som speciale har neddroslet ambitionerne, nu da han har familie og et barn på tre måneder sammen med sin kæreste, Maja Riber Levinsen, som har job med arbejdsmiljø og sikkerhed på et skibsværft i Hvide Sande.

- Jeg har altid haft en drøm om at få en stor ejendom med 500 køer. Men efter jeg har fået familie, kan jeg også lidt mere se ind i at få en mindre ejendom, som kan spille mere harmonisk ind i et familieliv. Også fordi, den vil være nemmere at komme i gang med, forklarer han om sine overvejelser.

For Jeppe Vesterskov Ottosens vedkommende vil etableringsstøtten på de maksimalt 745.000 kroner gøre en forskel for hans økonomi efter sådan et køb af ejendom, hvor han skal bruge mellem en halv hektar og en hel hektar per ko.

EU kræver flere støttemidler til de unge

- De 745.000 kroner batter i hvert fald for en ejendom med 200 køer. For 500 køer batter det mindre, siger han.

Europa-Kommissionen er ellers efter Danmark, hvad angår etableringsstøtten. Kommissionen kritiserer i en evaluering af Danmarks strategiplan for udmøntningen af CAP-reformen, at regeringen og Folketinget ikke har afsat penge nok af til etableringsordningen for unge landmænd, hverken hvad angår støttesatser eller det samlede rammebeløb. En øget tiltrækning af unge landbrugere er en af de erklærede målsætninger med landbrugsreformen, der – ligesom en ny etableringsordning for unge landmænd – træder i kraft fra 2023.

En analyse fra Seges i 2020 viste, at danske landmænd i alderen 66-99 år per 2018 stod for 32,4 procent af alle landbrugsvirksomheder – personligt ejede, I/S og selskaber. I hele EU betragtes en stigende andel af aldrende landmænd og mangel på generationsskifter som et stort problem.

Jeppe Vesterskov Ottesens forældre har et mindre planteavlsbrug på Sjælland. Også hans kæreste kommer af landbruget og har lyst til at gå med i en egen bedrift, som de leder efter sammen på Sjælland.

Støtten er ikke afgørende

- Den ejendom, jeg kigger på lige nu, koster mellem 15 og 20 millioner kroner. Med vores egen opsparing og de 745.000 kroner, så betyder støtten alligevel noget for min egenkapital, konstaterer Jeppe Ottosen, som for øjeblikket er ansat hos Vestjysk i Ringkøbing som projektmedarbejder.

En opgørelse af arbejdstimer på en støtteberettiget bedrift bliver ét af flere endnu uafklarede kriterier for, hvor mange penge, en ung landmand kan få udbetalt. En deltidsbedrift kan udløse halvdelen af det maksimale beløb på 745.000 kroner.

Er støttebeløbet så stort, at det gør en forskel for, hvor stor en bedrift man ender med at købe?

- Nej, det gør ingen forskel i dét regnestykke. Der er ingen tvivl om, at de 745.000 kroner i mine øjne er et godt beløb. Det kunne sagtens være større, men man kan da også være glad for, at det ikke er mindre. Havde det kun været på 450.000 kroner, så havde det ikke battet noget. Men jeg synes, at man alligevel er oppe i en beløbsstørrelse, som betyder noget.

Han overvejer også sammen med sin tvillingebror, Søren, som også er agrarøkonom og kvægmand, at gå i fællesskab om en ejendom eller at oprette et driftsfællesskab mellem to selvstændige bedrifter. I et driftsfællesskab mellem to selvstændige bedrifter vil de nok hver kunne få en fuld etableringsstøtte. Nok ikke, hvis de går sammen i en fælles bedrift.

Indregner støtten som driftskapital

- Det skal ikke afhænge af støtten, om vi etablerer os hver for sig. Det skal ikke være støtten, som skal få det til at løbe rundt, så det vil ikke være afgørende, siger Jeppe Vesterskov Ottosen.

Han understreger, at det vil være en dårlig idé at indregne støttebeløbet i sit budget som en forudsætning for, at etableringen skal lykkes.

- Når jeg lægger de 745.000 kroner ind i mit budget, så regner jeg dem ikke ind som egenkapital, men som driftskapital for det første år. Så har jeg en sikkerhed for, at jeg kan betale renter og afdrag det første år. Og den sikkerhed er ret betryggende. Og det, tror jeg, betyder da også meget for banken.

- Og man kan jo ikke være sikker på, at man får de 750.000 kroner. Man skal jo være etableret først med finansiering, førend man kan søge om støtten. Så også derfor har jeg ikke regnet etableringsstøtten ind i mit budget som egenkapital.

Frygter ikke at sælger løber med gevinsten

Når han indregner støtten som driftskapital, så er risikoen også mindre for, at han løber tør for likvider i opstarten for eksempel i tilfælde af uforudsete udgifter til vedligeholdelse eller svigtende indtjening på grund af et dårligt vækstår eller prisudviklingen.

Nogle mener, at der er en risiko ved ordningen ved, at sælger så bare medregner etableringsstøtten i den salgspris, han kalkulerer med, at en ung køber kan betale, sådan så det ikke er den unge landmand, etableringsstøtten kommer til gode?

- Reformen er så ny, at det ikke er alle sælgere, som har fået nys om den. Men der er ingen tvivl om, at al støtte kun har presset prisen op. Og det kan man da også godt frygte, at det vil gøre. Men jeg tror det faktisk ikke.

Ændrer den risiko ved, hvad du synes om etableringsstøtten – om den er en god eller en dårlig idé?

- Nej, for Landbrugsstyrelsen lægger op til nogle gode rammer for støttebetingelserne, som sætter nogle begrænsninger. Og det er styrelsen også nødt til, for at støtten bliver givet til de rigtige.

Men for en ejendom af den størrelse, som du leder efter, kunne man vel godt forestille sig, at det vil gøre en forskel for sælger at få en halv million ekstra i den forlangte salgspris ved at kalkulere i en forhandling med, at køberen får etableringsstøtte?

- Der er man som ung landmand nødt til at være hård og indregne etableringsstøtten som driftskapital, og ikke som egenkapital i en ejendomsværdi. Ellers hjælper støtten jo ingenting.

Køber ikke enhver ejendom

- Jeg tror så også, at vi nu går ind i en periode, hvor flere ældre landmænd skal have solgt deres ejendom. Jeg tror, at udbuddet bliver så stort, at de ikke vil kunne presse priserne op med det generationsskifte, som vi står over for. Og jeg tror, at de fleste ældre landmænd sagtens kan se idéen i, at man skal hjælpe en ung landmand, og ikke spænde ben for ham.

Er sådan en etableringsstøtte fornuftig som instrument til at fremme generationsskifter, hvis du skal se på det sådan overordnet politisk?

- Nej, helt personligt synes jeg, at støtteordninger kun er skabt af, at noget er urentabelt i forvejen. Hvis der var tale om en rentabel forretning, burde der ikke være støtte. Det gælder også alle de støtteordninger der er til staldbyggeri og vedligehold.

Landbrugsejendomme kan også være for billigt til salg. Der er ejendomme, som er så nedslidte eller vil være urentable i lyset af kommende lovregler, at Jeppe Vesterskov Ottosen ikke vil være interesseret i dem, siger han.

Imens er unge landmænd som ham oppe imod investorer med mere kapital, end han selv kan rejse.

Banken kan bedst lide rige købere

- De gode, attraktive ejendomme er der også andre, som kan se en forretning i, både landmænd, som det går godt for, og finansfolk. De har væsentligt lettere ved at finde finansieringen eller har den selv. Jeg har ikke problemer med at finde en bank, som gerne ser mig som selvstændig landmand. Men når der kommer nogen med fem eller ti millioner i egenkapital, så har jeg svært ved at konkurrere med dem. Finanstilsynet er jo hårde ved bankerne med krav om sikkerhed for deres udlån, konstaterer han.

Unge landmænd er ikke kun afhængige af bankernes velvilje for at blive selvejere, anfører han også.

- Jeg tror, at min største mulighed for at blive selvstændig landmand er, at jeg finder en landmand, som har noget egenkapital, og som er villig til at lade nogle penge stå i ejendommen.

- Min holdning er, at de ældre landmænd måske også har lidt moralsk ansvar for at hjælpe de unge i gang. De har levet i en tid med en voldsom kapitalstigning og værdistigning på deres ejendom, som de har fået forholdsvis gratis. Det kommer de unge landmænd ikke til at se ind i på samme måde, tror jeg, siger Jeppe Vesterskov Ottosen.