Pesticidforordning: Danmark slipper nok billigere fra EU's reduktionskrav end de andre

EU har lagt op til lovbindende reduktionskrav for kemiske pesticider, som Europa-Kommissionen kan hænge medlemslandene op på hver især med EU-juraen i hånd, hvis de ikke halverer landbrugets forbrug per 2030.

Danmark har håb for at leve op til en undtagelsesregel om, at medlemslande med et på forhånd lavt pesticidforbrug, kan slippe med en lavere reduktionsprocent end de 50. Dog på 35 procent af forbruget i en referenceperiode for 2015-2017 som et mindstekrav.

EU udregner pesticidtrykket med en indeks med indikatorer for både mængder og miljørisiko. Kilo per hektar siger ikke noget om miljørisikoen ved at bruge et middel. Det kommer an på hvilke slags pesticider, man bruger. Så når et medlemsland skal skære ned, vil det tælle at gøre det både på mængder og på farligheden for miljøet af de midler, der bruges på markerne.

Der er tale om et såkaldt forordningsforslag med direkte retslig virkning for medlemslandene, der også helt forbyder brugen af kemiske pesticider i parker og på andre offentlige arealer. Det hidtidige direktiv om bæredygtig anvendelse af pesticider fra 2009 med mere løse krav har medlemslandene ikke formået at levet op til, lyder kommissionens begrundelse for den skrappere retsvirkning af en forordning.

Bør sætte 35-procentkravet ned

Hvert år skal medlemslandene rapportere til kommissionen, hvad de gør af fremskridt.

Der venter et større tovtrækkeri mellem medlemslandene, fordi lande, som har et langt større forbrug end for eksempel Danmark står til at skulle reducere deres pesticidtryk med helt op til 70 procent. Det gælder blandt andre Holland.

Imens har flere medlemslande, som synes, at de har gjort rigtigt meget på forhånd, anket over den nedre procentsats på de 35 procent. Blandt andre Slovakiet, som har et lige så lavt pesticidtryk som Danmark. Også Landbrug & Fødevarer anfægter 35-procentgrænsen. Her siger chefkonsulent i L&F Vand & Natur, Søren Thorndal Jørgensen om de kommende forhandlinger i Bruxelles:

- Landbrug & Fødevarer er meget utilfreds med 35-procentgrænsen, fordi Danmark i forvejen har reduceret med næsten 50 procent i forhold til perioden 2011-2013, som kommission også arbejder med som en referenceperiode. Vi vil kæmpe for at få reduktionskravet til Danmark endnu længere ned. Men hvis vi får godskrevet mere fra fortiden, så er der selvfølgelig andre, som skal levere et endnu større reduktionskrav, end der er lagt op til for dem.

- Danmark skal have rabat, også fordi nogle lande har sat deres pesticidforbrug op, siden man vedtog pesticiddirektivet i 2009. Vi har nogle gode argumenter. Vi ligger lavt, og har ligget lavt i lang tid, siger Søren Thorndal Jørgensen om de kommende forhandlinger.

Må ikke lukke og slukke

Danmark og EU sammensætter sit indeks for pesticidtrykket forskelligt. Det danske indeks honorer bedre for reduktion af de mest belastende midler. Ifølge Bekæmpelsesmiddelstatistik 2020 fra Miljøstyrelsen er belastningen fra landbrugets pesticidanvendelse ifølge det dansk indeks faldet med 49 procent i forhold til det beregnede niveau i 2011.

Belastningen fra forbruget af pesticider i planåret 2019/20 faldt i forhold til tidligere år til det laveste niveau, der er registreret siden indberetningerne startede i planåret 2010/11. Miljøstyrelsen skønner, at det skyldes et fald i anvendelse af de mere belastende aktivstoffer tilsammen med et mindre sprøjtebehov som følge af vejrliget i det planår.

I hvert fald hvis det bliver muligt at slippe med en lavere procentsats end de 35 Så står dansk landbrug til at kunne slippe ret nådigt ud af hele manøvren, både hvad omkostninger angår, og hvad angår konkurrencevilkårene i forhold til de lande, som hidtil har sprøjtet meget mere, skønner chefkonsulenten.

- Det bliver svært i Danmark, men ikke sådan, at landbruget må lukke og slukke. I nogle af de andre lande, er det her virkeligt et problem.

I hvilket omfang vil den her forordning kunne styrke dansk landbrugs konkurrenceevne med de andre landmænd i EU?

- Forordningen kan sikre os en mere ensartet spilleplade i konkurrencen, idet vi i Danmark har haft en meget stram pesticidregulering i flere år. Vores analyse er, at hvis den danske model bliver lavet til EU-lovgivning – ja, så kan der godt være nogle kameler ind imellem at sluge for os. Men det bliver et større problem andre steder. Vi skal stadigvæk forsøge at forhandle os til en bedre aftale for Danmark, fordi vi jo har gjort meget i forvejen. Og i forvejen har kommissionen givet os topkarakter i deres evaluering af Danmarks indfrielse af det nuværende pesticiddirektiv. Så kommer der en kritik fra Danmark, vil der nok blive lyttet, siger Søren Thorndal Jørgensen.

Han sætter særlig lid til, at Danmark undervejs i reduktionsprocessen vil få held til at efterleve dansk landbrugs egen handlingsplan for at neddrosle forbruget af glyphosat, som står over for en ny godkendelsesprocedure inden 2023.

Glyphosatforbrug skal ned

- Hvis Danmark skal reducere med 35 procent, så skal vi have vores glyphosatforbrug ned. Det vil være en oplagt måde at få indikatoren ned på, fordi glyphosat tæller relativt meget i det europæiske indeks. Hvis vi kan levere en reduktion på 25 procent af forbruget af glyfosat, så vil vi være et stort stykke af vejen i mål for at indfri forordningens reduktionskrav. Og hvis vi kan gøre det uden stort set uden, at det koster penge, så vil det være ok.

Seges har beregnet, at et totalforbud mod glyphosat vil give primærlandbruget et tab på 1,9 milliarder kroner.

Det vil også sænke indikatoren for Danmark, hvis nedvisningsmidlet til kartofler, Gozai, opnår en ordinær godkendelse i Danmark. Da vil midlet vægte mindre i indikatoren end nu, hvor midlet kun er lovligt via dispensation, siger Søren Thorndal Jørgensen.

Forordningsforslaget opererer med en økonomisk kompensation til landmændene i en femårig periode. Det skal finansieres blandt andet via landbrugsstøtteordningen. Og det ser Landbrug & Fødevarer unådigt på.

- Hvis myndighederne tager pengene til kompensation fra de midler, som landmændene i forvejen skulle have haft, så har det ikke virkning af en kompensation. Så vil der være tale om en omfordeling af CAP-midlerne mellem landmændene til de landmænd, som sprøjter mindst. CAP-midlerne er jo fordelt mere eller mindre allerede frem til 2028. Så det kræver, at der kommer nogle nye penge på bordet. Der er jo lagt op til bindende reduktionsmål nationalt for medlemslandene. Så derfor bliver man nødt til at finde nogle økonomiske midler nationalt for at kunne nå det, siger Søren Thorndal Jørgensen.

- Urealistiske forventninger til tidsplan

Han har heller ikke megen tiltro til en plan fra kommissionen om at opfylde de skrappe reduktionskrav ved at sætte ind med udvikling af alternativer til kemiske pesticider, f.eks. biologiske midler.

- Rådgivningstjenester og IT-teknologidelen kan Danmark godt levere på inden 2030. Det kan godt være, at biologiske midler er i pipelinen i forskningslaboratorierne. Men hvad biologiske bekæmpelsesmidler angår, så tager det syv år at få godkendt sådan et middel. Så det er urealistisk, at det kan træde i stedet for pesticider inden 2030. Biologiske midler kan finde nogle enkeltstående anvendelser, og de vil komme drypvis. Men de bliver ikke et generelt alternativ.

Heller ikke tidsplanen med en halvering allerede per 2030 tror Søren Thorndal rigtigt på.

- Der er lidt urealistiske forventninger. Og jeg tænker også, at man fra politisk hold bliver nødt til at forholde sig til, er at få rykket målstregen. I hvert fald med fem år.

Mindst fidus har chefkonsulenten til krav i forordningsforslaget om også at forbyde brugen af kemiske pesticider i en række miljøfølsomme områder. Listen lyder således: Områder, som er beskyttet af vandrammedirektivet og drikkevandsdirektivet, visse områder med national naturbeskyttelse og beskyttelse efter EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver samt områder med rødlistede arter af bestøvere. Der skal også være sprøjteforbud på områder med overfladevand, ligesom der skal oprettes 3-meters sprøjtefrie bræmmer omkring det hele.

Kan ikke leve med sprøjteforbud

- Her er vi mest kritiske. Forslaget er ikke særlig tydeligt. Man nævner blandt andet Natura 2000-områder, hvortil der jo i Danmark også blev udpeget regulære landbrugsjorder. Og vi kan ikke være tjente med, hvis man lige pludseligt ikke må sprøjte her. Der er jo tale om kæmpe arealer. Det vil blive frygteligt dyrt, hvis landmændene her skal have fuldt erstatning og indebære et stort udbyttetab.

Kommissionen argumenterer jo så for, at der på den anden side, bliver et stort produktionstab, hvis man ikke gør noget for at genoprette biodiversiteten?

Det problem, mener Landbrug & Fødevarer, skal løses uden for dyrkningsfladen.

- Biodiversiteten bliver ikke reddet ved, at man holder op med at sprøjte, sagt meget firkantet. Hvis landmændene ikke må sprøjte, så vil de bare forsøge på anden måde at fjerne ukrudtet med at pløje, radrense og dampe og så videre.

- I Tyskland er der tale om halvanden million hektar Natura 2000-områder plus endnu mere i øvrigt, som kan omfattes af sådan et sprøjteforbud. Så det her kommer kommissionen ikke igennem med. Tyskland vejer tungt, bemærker chefkonsulenten.

- Det er jo nærmest hele Danmark, det drejer sig om, hvis forslaget skal tages bogstaveligt. Vi kan ikke have sprøjteforbud i hele Danmark. Det bør kun være, hvor der er fagligt belæg for en forhøjet risiko ved, at der bliver sprøjtet. Det vil være fuldstændig uacceptabelt, hvis det sprøjteforbud gennemføres som fremlagt af kommissionen. Det vil vi ikke kunne leve med, siger han.

Afventer endelig vedtagelse

Også en række medlemslande har råbt vakt i gevær over for dén del af kommissionens forslag under en præsentation af det i Ministerrådet. Blandt andre Polen, Spanien, Italien, Slovenien, Estland, Cypern og Finland, konstater Folketingets internationale sekretariat i en EU-note om forslaget.

Miljøstyrelsen er i gang med at regne på de økonomiske konsekvenser af hele forordningsforslag for statskassen, erhvervslivet og hele samfundsøkonomien.

Ligesom den danske regering er Landbrug & Fødevarer på forhånd positivt stemt over for, at der kommer en forordning på området. Dog med forbehold:

- Vi har ikke lavet en endelig konklusion om et nej eller et ja. Det vil afhænge af, hvad hvordan den endelig forordning bliver skruet sammen – hvor stort et omfang de negative elementer får, siger Søren Thorndal Jørgensen.