Gode råd: Styr bedriften sikkert gennem krisen

Likviditet, sanering og udskudte investeringer er nogle af de ting, man som landmand skal forholde sig til i et 2022 fyldt med usikkerhed.

- Tag snakken med dem, du leverer smågrise til. Og involvér dine finansielle partnere tidligt. Så er planen lagt for et godt forløb uden overraskelser for modtagere af dine grise eller dine finansielle partnere, siger næstformand i sektorbestyrelsen for Landbrug & Fødevarer Gris og soholder Allan V. Pedersen. I denne situation er det nok nødvendigt også at se på, om man kan udskyde større investeringer, til bytteforholdet bliver bedre, forklarer fjerkræformand og slagtekyllingeproducent Martin Hjort Jensen.

For flere landmænd er økonomi et emne, der fylder meget for tiden. 

Der er udbrudt krig i Ukraine. Priserne på foder er høje. Det samme kan siges om energipriserne. Når man dertil lægger et marked, hvor afregningspriserne ikke kan siges at være høje, så har man en situation, hvor både griseproducenter og fjerkræproducenter bliver presset på likviditeten.

Og selvom de nye prognoser fra Seges Innovation ellers spåede, at bytteforholdet skulle ændre sig i løbet af sommeren 2022, så er der nu, efter Ruslands invasion af Ukraine, stor usikkerhed om fremtiden.  Det eneste, der er sikkert, er, at den hårde tid fortsætter et stykke tid endnu. Det kræver, at man som landmand handler, hvis forholdene skaber udfordringer.

- De vilkår og priser, vi ser ind i nu, er markant anderledes end dem, der ligger til grund for budget og likviditetsberegninger for 2022. Derfor kan jeg kun opfordre til, at man genbesøger budgettet, siger Berith Nissen, griseproducent og næstformand i sektorbestyrelsen for Økonomi og Virksomhedsledelse i Landbrug & Fødevarer.

Det er vigtigt, at man som landmand tager ansvar for, at sikre virksomhedens likviditet. Og der er derfor et par helt konkrete spørgsmål, man som landmand skal stille sig. 

- Skal jeg handle på mit likviditetsbehov? Har jeg brug for at tage fat i min bank og få hævet maxtrækket på kassekreditten? Skal jeg udnytte det dårlige bytteforhold til at sanere besætningen? Skal jeg udskyde planlagte investeringer, til der igen bliver bedre tider? Det er vigtigt, at man handler på det, som man selv har indflydelse på, forklarer Berith Nissen.

Sanering kræver grundige overvejelser

Når Berith Nissen nævner sanering i besætningen, er der, ifølge næstformand i sektorbestyrelsen for Landbrug & Fødevarer Gris og soholder, Allan V. Pedersen, flere ting, man bør overveje. Alt efter om man er soholder eller slagtegriseproducent, er der forskellige overvejelser, man bør gøre sig.

- Hvis man døjer med forskellige sygdomme i sin besætning, så er der ingen tvivl om, at sanering er bedst at gøre, mens bytteforholdet er dårligt. Når det er sagt, så handler det derfra om at finde det rigtige tidspunkt at sætte i gang, siger Allan V. Pedersen.

For slagtegriseproducenterne er det ikke så kompliceret.

- Snak med din leverandør af smågrise. Måske er han allerede i gang med en sanering. Og så giver det måske god mening at sørge for at lægge en pause ind, i stedet for at fylde puljegrise i stalden. Så kan man blive fri for PRRS og andre sygdomme og samtidig sænke smittetrykket, så vi kan holde dem i skak, siger Allan V. Pedersen.

Som soholder handler det om at finde det rigtige tidspunkt. For fra det tidspunkt man begynder sanering, til man er færdig, går der op til seks måneder, hvor man ikke kan levere grise. Derfor er Allan V. Pedersens anbefaling, at man sørger for at planlægge saneringen grundigt.

- Tag snakken med dem, du leverer smågrise til. Og involvér dine finansielle partnere tidligt. Så er planen lagt for et godt forløb uden overraskelser for modtagere af dine grise eller dine finansielle partnere, siger Allan V. Pedersen.

Fjerkræproducenter er også ramt

Hos de danske fjerkræproducenter er billedet nogenlunde det samme som hos griseproducenterne. De lider også under høje priser på foder og høje energipriser. Der er stor usikkerhed i forhold til, hvad krigen i Ukraine kommer til at betyde for fjerkræproducenternes økonomi. Men ligesom landmandskollegerne i grisebranchen holder fjerkræformand og slagtekyllingeproducent Martin Hjort Jensen fokus på omkostningssiden.

- Det er en hård tid, vi er i. Det er dyrt at producere fødevarer, når foder og energi koster det, det koster, siger Martin Hjort Jensen.

En af anbefalingerne fra Martin Hjort Jensen er at sørge for at have skarpt fokus på omkostningssiden. Og dermed reducere presset på likviditeten i virksomheden. 

- Det er egentlig ikke så forskelligt fra, hvad vi normalt gør som landmænd. Sørger for, at vi bruger de ressourcer, vi har på bedst mulig vis. I denne situation er det dog nok nødvendigt også at se på, om man kan udskyde større investeringer, til bytteforholdet bliver bedre, forklarer Martin Hjort Jensen.

Ud over de høje priser på foder og energi er fjerkræbranchen i øjeblikket også presset af fugleinfluenza, som presser priserne på markederne udenfor EU. 

Læs også