Årets generalforsamling i Jysk Landboforening blev samtidig et farvel til foreningens mangeårige formand Niels Laursen, der takkede af.
Det kom på ingen måde som en overraskelse. Jysk Landboforenings formand gennem otte år, Niels Laursen, havde for flere uger siden, inden årets generalforsamling, meddelt, at han ønskede at fratræde sin formandspost i foreningen.
Det er blot et år siden at Jysk Landboforening blev til, efter en fusion af de to tidligere landboforeninger Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening, hvor Niels Laursen var formand i sidstnævnte.