Der er mange følelser og store beløb i spil, når et landbrug skifter hænder. Generationsskifteprocessen skal planlægges og kan tage en årrække, fastslår advokat.
Når man taler om generationsskifte indenfor landbruget forbindes det ofte med, at der skal ske en overdragelse af virksomheden til et familiemedlem.
Og ved et generationsskifte – uanset hvem der skal generationsskiftes til – er der ofte fokus på de »hårde« værdier og de umiddelbare konkrete og håndterbare ting, f.eks. værdien af virksomheden der overdrages, juraen, skatteretlige forhold osv.
Men det er mindst lige så vigtigt, at der i et generationsskifte er fokus på de »bløde« værdier, idet det er afgørende for den fremtidige drift af landbruget, at alle parter er indforstået med overdragelsen, og alle er enige om, hvordan overdragelsen skal ske.
- Hvis ikke dette er tilfældet, kan det være ødelæggende for både virksomheden, og de efterfølgende relationer i familien, lyder det fra advokat og partner hos advokatfirmaet HjulmandKaptain, Søren Nørgaard Sørensen.
Mange følelser i spil
Han pointerer, at landbrug er en kompleks størrelse, som ofte er forbundet med mange følelser.
- Landbruget kan have været i familien i flere generationer, og der er ofte en vis stolthed forbundet med den virksomhed, som er blevet drevet og bygget op. Og der kan være flere – eller måske ingen - der ønsker at overtage virksomheden. Det er derfor vigtigt, at man i god tid får planlagt, hvordan generationsskiftet sker og til hvem, råder advokaten.
Han tilføjer, at det derfor er altafgørende at sikre et godt forløb.
- Det betyder også, at man kan blive nødt til at tænke ud af boksen, og eventuelt gøre brug af alternative fremgangsmåder.
Til hvem?
Et af de forhold, der kan volde de største problemer i forbindelse med et generationsskifte, er spørgsmålet om, hvem der skal overtage landbruget.
- Der vil ofte være et ønske om, at det skal være et familiemedlem. Det kan der både være økonomiske grunde til, men det kan også bero på et ønske om, at landbruget bliver i familien. Og hvem ønsker egentlig det – den ældre generation eller den nye generation, lyder det fra Søren Nørgaard Sørensen.
Han tilføjer, at hvis man sammenligner med en »almindelig« virksomhed med en balance på flere millioner kroner - som landbrug har - er det sjældent, at man finder en ny leder/ejer i ens nærmeste familie.
- Her går man ofte ud og laver en undersøgelse af markedet, så den rigtige profil til at drive virksomheden videre findes.
Undgå arveproblemer
Ifølge advokaten bør denne fremgangsmåde i større omfang overvejes indenfor landbruget, da det vil løse de udfordringer, der kan opstå, når man overdrager til ens familie – særligt hvis der er tvivl om, hvem der skal overtage landbruget.
- Hermed undgås også eventuelle problemer i relation til arv, der også kan føre store uenighed med sig. Ved at undersøge markedet for den rette profil sikres, at man får den bedste profil til at drive virksomheden og den bedste værdi af virksomheden, hvilket stiller både overdrageren og overtageren bedst muligt, pointerer Søren Nørgaard Sørensen.
Han tilføjer, at der selvsagt ikke er noget forkert i, at overdragelsen sker til et familiemedlem.
- Men hvis det er tilfældet, er det altafgørende, at kompetencerne og lysten til at drive landbruget er der. Hvis ikke det er til stede, er der desværre mange eksempler på, at generationsskiftet ikke bliver som forventet, advarer advokaten.
En klar linje
Når man skal overdrage en virksomhed, som en ejer har drevet gennem en lang årrække, vil det altid være svært for den tidligere ejer at »give slip« på virksomheden, lyder en anden erfaring.
- Dette er endnu mere tydeligt indenfor landbruget, hvor ejendommen kan have været i familien i generationer, og hvor mange har boet på ejendommen, og måske endda fortsat gør det efter overdragelsen.
- Det er dog vigtigt, uanset hvem overdragelsen sker til, at rammerne for overdragelsen er på plads, og at der er en klar linje i forhold til, hvilken »rolle«, man hver især har efterfølgende. Det er ikke gavnligt for nogen, hvis der opstår konflikter i forhold til, hvem der skal bestemme efter overdragelsen, eller hvordan landbruget skal drives.
- Det betyder også, at det ikke bare er ens egne roller, men også ens rådgivere, f.eks. gårdråd, bestyrelse m.v., der skal fastlægges, så alle ved hvilken plan, der skal være for fremtiden, siger advokaten.
Rettidig omhu
Søren Nørgaard Sørensen minder om, at et generationsskifte tager tid. Og at der er mange forhold og løsninger, som skal vendes og drejes, før man finder ud af, hvilken model der er den rette.
- I nogle tilfælde vil en sædvanlig virksomhedsoverdragelse være den rette løsning, mens det i andre kan være mere fordelagtigt, at der sker en omdannelse til at kapitalselskab, og andelene i selskabet herefter overdrages. Sidstnævnte vil f.eks. være en mulighed, hvis man ønsker en glidende overgang.
- De overvejelser og trin, man skal igennem, tager derfor tid, og det er derfor også altafgørende, at et generationsskifte ikke sker under tidspres. Det er nødvendigt, at der afsættes tid og kræfter på at sikre, at det man giver videre, sker på bedst mulige vilkår – både af hensyn til de økonomiske forhold, men i særdeleshed også af hensyn til de bløde værdier.
Processen tager år
Advokaten tilføjer, at begrebet »god tid« kommer helt an på det enkelte landbrug.
- Det er dog ikke unormalt, at der fra de første overvejelser om generationsskifte og til at generationsskiftet faktisk sker, går flere år. Dette skyldes særligt de »bløde« værdier, som kan tage lang tid at få afklaret.
- Det er derfor vigtigt at komme godt fra start, og derfor bør man i god tid – gerne flere år inden generationsskiftet skal ske - lægge en helhedsplan for forløbet og fremgangsmåden.