Cikaderne i den mexicanske aften kan ikke overdøve den muntre stemning på terrassen, da Ramiro Avendaro har inviteret Effektivt Landbrugs udsendte til grill på sin ranch. Først skal vi dog lige se hans landbrug.
Der er kød på grillen.
Det duftes tydeligt, da vi med en kæmpe omfavnelse modtages af den unge storsmilende landmand Ramiro Avendaro, hans forældre og en del andre landmænd, som er inviteret for at snakke med os danske gæster.
Efter en hel del kilometers kørsel gennem et tørt – og meget mexicansk – busklandskab nord for hovedstaden Mexico City er vi nu hjemme hos Ramiro Gonzalez og hans familie – han som har grundlagt det succesfulde andelsselskab Prolea ikke langt derfra.