Ved indgangen til 2025 står vi på tærsklen til den største omstilling af vores produktion i nyere tid. For et år siden stod vi med to store usikkerheder foran os – udenlandske krige og ufred samt CO2-afgift og vandplaner i Danmark.
Krige i Mellemøsten og Østeuropa præger fortsat verden. Demokratiet er under pres flere steder, hvor vi taler os fra hinanden fremfor at tale med hinanden og finde løsninger.
Der kan derfor komme øget pres på samhandel og leveringssikkerhed – noget, der kan påvirke vores tilværelse betragteligt.
I Danmark kom der endelig en trepartsaftale. Først mellem parterne før sommerferien og så en politisk aftale i november. Det giver endelig en ramme for, hvordan vi skal bruge vores arealer i Danmark i fremtiden.
Der har været lagt mange kræfter i at nå denne aftale sammen, og det kan kun afføde respekt - også selvom, der er torne i aftalen. Vi skal igennem den største omlægning i omkring 100 år. En kæmpe udfordring, men også en stor mulighed.
Lad lige tankerne flyve …
Vi har nyheder, der fortæller, at nu har de danske vandoplande – fjorde og kystvande – lavet et vendepunkt og går mod hurtig bedring. Fisk, planter og fauna er i hastig vækst. Naturen blomstrer også under vand. Stor anerkendelse til landbruget for at være en aktiv medspiller til at nå målet. Danmark er klimapositive. Vi opsamler flere klimagasser, end vi udleder, og nøglen til, at Danmark er en succeshistorie på klima, er landbrugssektorens stærke bidrag i reduktioner af egen udledning.
Samtidig bliver det opsamlede CO2 i produktionen brugt i forsyning og industri til at erstatte fossile materialer. Det er Danmarks nye eksporteventyr, og i 2045 vil det være større end Novo Nordisk i eksportværdi. Så den grønne omstilling kommer ud i verden og virker til klodens bedste. På samme tid har vi i landbruget fastholdt vores stærke fødevareproduktion til stor glæde for verdens stigende befolkning. Og vi møder en endnu bredere opbakning i befolkningen.
Det er for mig ikke utopi, men den mulighed, der tegner sig foran os.
Spørgsmålet er, om vi vil gribe den? Ja tak, siger vi i L&F Centrovice. Denne mulighed skal vi gå aktivt ind i, selvom det bliver en stor opgave.
Lokal tilgang til samarbejder
Det vigtige er, at vi har lokale tilgange til at løse opgaverne med omlægningen af jorden, god tilstand i fjorde og på land for natur og biodiversitet. Det kan lade sig gøre med stærk finansiering fra staten og en aktiv og konstruktiv lokal tilgang til samarbejder.
Vi vil i 2025 opleve et stort pres på at levere ind til den grønne trepart. For kommunerne og for os i landbruget, der skal vi hjælpe hinanden i lokale treparter.
I L&F Centrovice på Fyn er vi netop gået foran med denne tilgang gennem Odense Fjord Samarbejdet, så vi nu har en faglig lokal vandplan, der kan bringe os i mål med en levende og sund fjord. Tilgangen og indsigter tager vi nu med rundt til de andre vandoplande på Fyn.
Hvis vi går aktivt ind og bidrager, kommer vi stærke ud. Ikke med status quo på, hvad vi gør og har i dag, men med en mere robust og fremtidssikret landbrugssektor.
Hvis den enkelte ikke byder ind, risikerer vi at få den store vandplanshammer lige i hovedet i 2027, hvor man uden kompensation vil få flere efterafgrøder, yderligere reduceret gødning og i værste fald braklægning. Det er fakta fra før treparten, det må vi ikke glemme.
Vi skal hjælpes ad
Jeg anerkender, at der ligger mentale barrierer i omstillinger og forandringerne. Men i denne tid skal vi hjælpes ad med at bryde barriere ned og skabe den positive forandring. Det vil give et rigt liv på landet – bæredygtigt på alle måder – og som fortsat producerer verdens bedste fødevarer tillige med, at vi medvirker til at fremme natur, biodiversitet og samlet set har en god bæredygtig økonomi i vores stærke fødevareklynge.
Med dette ønske og med hele bestyrelsen i L&F Centrovice samt medarbejderne i Velas i arbejdstøjet, vil jeg takke medlemmer, medarbejdere, samarbejdspartnere og mine kolleger i bestyrelsen for samarbejdet i 2024 samt ønske alle en glædelig jul og et lykkebringende og omskifteligt nytår.