Eksplosiv stigning i antallet af rotteanmeldelser

Mange kommuner oplever her i efteråret en eksplosiv stigning i antallet af rotteanmeldelser. En stigning, som ligger mange gange over niveauet for den samme periode de foregående år, skriver Miljøstyrelsen.

Stigningen skyldes sandsynligvis en kombination af et meget vådt efterår, en mild vinter og at det er oldenår - kombineret med den naturlige populations­svingning.

I en situation som denne er det ekstra vigtigt at sørge for grundig bekæmpelse, forebyggelse og renhold, lyder det.

De mange rotteanmeldelser har også øget efterspørgslen på autoriserede rottebekæmpere. For at imødekomme denne efterspørgsel opretter Miljøstyrelsen ekstra R1-autorisationskurser i starten af 2025.

Miljøstyrelsen understreger, at der, på trods af det store antal rotteanmeldelser, ikke kan dispenseres fra lovens krav på området.

Læs også