Sørger for optimalt staldklima i grisestalde

Den intelligente varmestyring SmartHeat er har flere fordele

Virksomheden Skov kunne i forbindelse med Agromek præsentere deres to-stjernede nyhed i form af deres intelligente varmestyring SmartHeat til stalde for svin og fjerkræ.

- Systemet er designet til at skabe optimale forhold for dyr i stalde, og samtidig optimere varmeforbruget og reducere driftsomkostningerne, lyder det fra Skov.

Virksomheden uddyber, at SmartHeat kan hjælpe landmænd til at overvåge og justere varmeforsyningen på både stald- og sektionsniveau, hvilket sikrer det bedste klima for dyrene og optimerer driftsomkostningerne.

- SmartHeat er en varmeenhed kombineret med en flowmåler og en softwareopdatering til staldcomputeren. Systemet muliggør præcis overvågning af fremløbs- og returtemperaturer samt vandflow. Det giver mulighed for hurtig diagnosticering af varmeproblemer og optimering af varmeforbruget i stalden, forklarede Agromeks dommerpanel i forbindelse med tildelingen af de to stjerner.

Vandflow sladrer

Ud over at SmartHeat registrerer varmeforbruget i kilowatt (kW) og kilowatt-timer (kWh), så kan systemet hurtigt advare om uregelmæssigheder i blandt andet vandflow eller lave fremløbstemperaturer, hvilket giver landmanden mulighed for at reagere hurtigere i forhold til at sikre et stabilt klima for dyrene.

Registreringen af både kW og kWh giver landmændene mulighed for at analysere deres varmestrategier og de deraf følgende økonomiske konsekvenser.

Endelige påpeger man hos Skov, at SmartHeat kan være med til at lette ESG-rapportering med præcise energiforbrugsdata, og hermed hjælpe landmænd med at opfylde miljø- og klimakrav.

Læs mere om Agromek

Følg med, når Effektivt Landbrug dækker Agromek 2024 i Herning. Læs alt om landbrugets seneste produktinnovationer og spændende nye teknologier.

Læs mere her

Læs også