Amerikansk studie: Pesticider mistænkes for at øge risiko for prostatakræft

Et nyt amerikansk studie har identificeret 22 pesticider, herunder det kontroversielle aktivstof glyphosat, som mistænkes for at øge risikoen for prostatakræft, skriver Økonu.dk, baseret på studiet, der oprindeligt er publiceret i tidsskriftet Cancer.

I studiet undersøgte man sammenhængen mellem anvendelsen af 295 pesticider og prostatakræftforekomst på tværs af 3.107 amter i USA.

Forskerne analyserede data fra perioderne 1997-2001 og 2002-2006 og sammenholdt dem med prostatakræftforekomst 10 til 18 år senere. Blandt de 22 pesticider var syv allerede klassificeret af den amerikanske miljøstyrelse, EPA, som »muligvis kræftfremkaldende«. Efter justering for geografiske forhold, befolkningssammensætning og lokale landbrugsmetoder viste fem pesticider fortsat en signifikant sammenhæng.

For de fire pesticider, der var knyttet til både øget kræftforekomst og dødelighed, beregnede forskerne, at de kunne være forbundet med op mod syv ekstra prostatakræfttilfælde per 100.000 personer. De øvrige pesticider viste øget kræftforekomst, men ingen signifikant sammenhæng med dødelighed.

Skæv fordeling

Prostatakræft kostede sidste år 34.700 amerikanere livet, og sygdommens skæve geografiske fordeling antydede ifølge forskerne på mulige miljømæssige årsager. Forskerne anvendte en metode kaldet »miljøvidenskabelig associationsanalyse« til at identificere mønstre mellem pesticidanvendelse og kræftforekomst på baggrund af to separate datasæt.

Paul Pharoah, professor i kræftepidemiologi ved Cedars-Sinai Medical Center, der tidligere har forsvaret glyphosat i en retssag om lymfekræft, udtrykker dog forbehold over for studiets resultater, skriver mediet.

Han påpeger, at økologiske studier ofte er præget af bias og ikke kan konkludere på individniveau.

- Økologiske undersøgelser betragtes generelt som hypotese-genererende snarere end hypotese-testende. Korrelation er ikke det samme som årsagssammenhæng, siger han.

Forskerne bag studiet anerkender også selv metodens begrænsninger i selve studiet.