En større global undersøgelse, hvor teposer bruges som måleinstrument, afslører, hvordan stigende temperaturer øger nedbrydningen af organisk materiale i vådområder og reducerer deres kapacitet til kulstoflagring. Forskningen giver vigtig indsigt i, hvordan disse økosystemer reagerer ved klimaforandringer.
Selvom teposer kan virke som et usædvanligt instrument til at måle, er det en gennemprøvet metode til at måle kulstoffrigivelse fra jord til atmosfæren. Det er dog første gang, at teposer er blevet brugt til en så storstilet langtidsundersøgelse, og tebladene har afsløret, hvilke typer af vådområder, der lækker mest kulstof, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Ændringer i kulstoflagring kan påvirke den globale opvarmning markant - jo mindre kulstof, der nedbrydes, jo mere kulstof bliver lagret, og jo mindre kulstof ryger ud i atmosfæren.
Dr. Stacey Trevathan-Tackett, undersøgelsesleder
- Dette er den første langsigtede undersøgelse, der bruger denne teposemetode, som vil hjælpe med en guide til, hvordan vi kan maksimere kulstoflagring i vådområder og hjælpe med at sænke emissioner globalt, siger Dr. Stacey Trevathan-Tackett fra RMIT University, der er leder af undersøgelsen, og fortsætter:
- Ændringer i kulstoflagring kan påvirke den globale opvarmning markant - jo mindre kulstof, der nedbrydes, jo mere kulstof bliver lagret, og jo mindre kulstof ryger ud i atmosfæren.
Teposer giver en enkel og standardiseret måde at identificere, hvordan klima, habitattype og jordtype påvirker kulstofnedbrydningshastigheden i vådområder.
Holdet studerede effekten af temperatur på to måder: lokale vejrstationsdata for hvert sted og ved sammenligning af forskelle i klimaregioner.
Græssende kvæg ved Vadehavet giver CO2-venligere oksekød
- Generelt førte stigende temperaturer til øget forfald af organisk materiale, hvilket betyder reduceret kulstofbevarelse i jorden, siger Trevathan-Tackett.
Forskellige hastigheder
De blev brugt to forskellige te-typer, der agerede forskelligt med stigende temperatur.
- For rooibos te, som er sværere at nedbryde end grøn te, var det ligegyldigt, hvor i verden, det var - højere temperatur førte altid til mere forfald, hvilket indikerer, at de typer af kulstof, vi typisk ville forvente at se blive længere tid i jorden, var sårbare over for højere temperaturer, siger Trevathan-Tackett.
- Med stigende temperaturer forfaldt de grønne teposer med forskellige hastigheder afhængigt af typen af vådområder - det var hurtigere i ferskvandsvådområder, men langsommere i mangrove- og havgræsvådområder, fortæller han og fortsætter:
- Stigende temperaturer kan også bidrage til at øge kulstofproduktion og lagring i planter, hvilket kan hjælpe med at kompensere for kulstoftab i vådområder på grund af varmere vejr, men dette kræver en yderligere undersøgelse i fremtiden.
Ferskvandsvådområder og tidevandsmoser havde den højeste »temasse« tilbage, hvilket indikerer et større potentiale for kulstoflagring i disse økosystemer.
Studiet er blevet offentliggjort i Environmental Science and Technology som en del af Australian Research Council DECRA Fellowship.
Den globale undersøgelse involverede 110 medforfattere på papiret.