Nu kommer der endnu et par ord om det, jeg kalder »sager om vand«. Denne gang om offentlige vandløb, der er mange af rundt omkring i landet.
Efter vandløbsloven er kommunen vandløbsmyndighed for alle vandløb, og vedligeholdelse af offentlige vandløb påhviler kommunen.
I et regulativ skal det blandt andet beskrives, hvilken skikkelse vandløbet skal have (for eksempel dybde, bundbredde og lignende), eller hvor meget vand, der skal kunne føres gennem vandløbet.
Der skal også medtages bestemmelser om vandløbets vedligeholdelse, det vil sige hvornår på året og hvor ofte, der skal foretages oprensning, grødeskæring og lignende.
Vi hører ofte om offentlige vandløb, der ikke bliver oprenset og vedligeholdt efter reglerne i de regulativer, som kommunerne selv har fastsat. Det skal man som lodsejer kort sagt ikke acceptere.
De fleste Naturbeskyttelseslovens § 3, hvorefter der ikke må foretages ændringer af beskyttet natur. Denne bestemmelse, som alle har respekt for (vandhuller, der pludseligt bliver § 3 – natur etc.), kan medføre, at det med tiden bliver umuligt at oprense et vandløb, hvis kommunen som vandløbsmyndighed har ladet stå til i en årrække.
Påkrævet dispensation
Der er praksis ved Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvorefter sædvanligt vedligeholdelsesarbejde i et vandløb ikke er en tilstandsændring, hvis arbejdet kun tilsigter at opretholde den hidtidige tilstand, men i de tilfælde, hvor et vandløb ikke har været vedligeholdt i længere tid, kan genoptagelse af vedligeholdelsen ændre vandløbet så væsentligt, at dispensation fra naturbeskyttelsesloven vil være påkrævet.
Imidlertid har Natur- og Fødevareklagenævnet i nogle nyere afgørelser udtalt, at »… det forhold, at grødeskæring og anden vedligeholdelse er beskrevet i et regulativ, ikke i sig selv medfører, at arbejdet er at betragte som sædvanligt vedligehold i relation til naturbeskyttelseslovens § 3. Vedligehold foretaget i medfør af et regulativ kan således være betinget af en dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, og en heraf følgende vurdering efter habitatbekendtgørelsen og vandrammedirektivet.«
Genoptagelse af længe forsømt vedligeholdelse kan altså medføre en sådan tilstandsændring, at dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3 vil være påkrævet.
Disse afgørelser har ikke været prøvet ved domstolene, og retsstillingen er derfor præget af en vis usikkerhed på dette punkt.
Det er lidt indviklet, men det korte råd er simpelthen at holde øje med, at kommunen overholder regulativets regler om oprensning og vedligeholdelse. Hvis dette ikke overholdes, risikerer man, at vandløbet bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og det vil være uhyre vanskeligt at komme igennem med et krav om at vedligeholdelse og oprensning skal genoptages.