Energianlæg vest for Aabenraa ligger langt væk fra beboelse i et område, der helt ekstraordinært er udpeget som byzone. Det stopper to unge landmænds planer om at udvide deres mælkeproduktion.
Anders og Henning Hell i Søderup vest for Aabenraa kigger i øjeblikket langt efter deres drøm om at bygge et helt nyt staldanlæg med plads til 1.600 køer.
De har i dag mælkeproduktion med omkring 950 køer fordelt på fire ejendomme, ejer 500 hektar og driver knap 1.000 hektar.