Trepartens skønmaleri – og realiteterne

For en landmand tegner fremtiden i den grønne treparts skygge sig usikker og uforudsigelig, skriver Gustav Garth-Grüner i dette læserbrev.

Af Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Sandbygaard, Sandbyvej 47, 4171 Glumsø

Der er i medierne tegnet et skønmaleri af den grønne trepartsaftale – om mere vild natur, om miljø, om skovtilplantning og et helt andet landbrug. Om at omkalfatre det danske landskab med et snuptag. Det lyder forjættende i mange øren.

Når man er landmand, hæmmet af mange års træning i at se realistisk på tingene, tegner der sig et ganske andet billede. Så er det svært at se de rosenrøde fremtidsscenarier i planerne. For en landmand tegner fremtiden i den grønne treparts skygge sig usikker og uforudsigelig.

Netop sikkerhed og forudsigelighed er nødvendig, hvis man skal investere i fremtiden. Derfor er det også ganske slående, at investeringslysten hos danske landmænd i øjeblikket er meget lav. Med undtagelse af jord – som også andre end landmænd interesserer sig for.

En realistisk landmand kan let se, at hvis man skal nå målet om en reduktion på 13.800 tons kvælstof, vil der være arealer, hvor man kun kan dyrke græs eller vårbyg med udlæg.

Mange af de 70.000 hektar, der ifølge planerne skal tages ud, ligger i områder, hvor der ikke er reduktionskrav for kvælstof. Dermed tæller de nul i den store sammenhæng om kvælstofreduktion. Samtidig vil det tage tid at tage jord ud. Derfor vil der fra 2027 uvægerligt komme en større arealregulering.

Ensidig fokus på kvælstof

Det vil sige, at med det nuværende ensidige og absurde fokus på kvælstof vil forligspartierne blandt andet skulle stramme endnu mere på tommeskruen – som allerede forudsagt af de radikale, socialdemokraterne og Danmarks Naturfredningsforening.

På den måde vil endnu mere jord blive frataget en rentabel dyrkningsmulighed. Hvor længe mon EU vil give betaling til en jord, der ikke kan dyrkes under de danske regler?

Hvor længe mon landmanden kan være med til at udpine sin jord og sine afgrøder? Vi oplevede jo sidst politikerne eksperimenterede med et lavt kvælstofniveau, at dansk korn var uønsket på verdensmarkedet. Er det den situation, man ønsker igen?

Den grønne trepart er måske et ønskescenarie for politikere, der er optændt af ønsket om at stå som den store kompromis-eventmager på den politiske scene, men for den fødevareproducerende landmand er det et skrækscenarie – og burde også være det for alle fødevarekonsumerende mennesker.

Læs også