Fremtidens svineproduktion i fokus på kongres i Kolding

Et netværk af førende svineproducenter, European Pig Producers, samles i Kolding fra den 14. til 16. maj for at diskutere fremtidens svineproduktion under temaet »Future Pig Farming«.

I tre dage vil Kolding danne rammen om EPP Congress 2025, hvor professionelle fra svinebranchen fra hele Europa mødes for at dele viden, netværke og diskutere branchens udfordringer og muligheder.

Kongressen begynder om onsdagen med en åbningstale af direktør Chr. Fink Hansen fra Danish Agriculture & Food Council, der sætter fokus på fremtidens fødevareproduktion. Dagen afsluttes med middag og EPP’s generalforsamling.

Torsdagen starter tidligt med besøg hos storproducent Thomas Kjær. Deltagerne får indsigt i moderne svineproduktion på »Den Sorte Diamant« og undervisningsfaciliteterne hos Pig Academy. Aftenen byder på en buffet på Koldinghus, hvor der også er øl- og vinsmagning.

Fredag, der er sidste dag, inkluderer et besøg hos DTL, Danish Safety Wash, og Gram Slot, hvor adm. direktør Kristian Lund præsenterer projektet »Enorm«.

Eftermiddagssessionen fokuserer på transport og dyrevelfærd ved den dansk-tyske grænse.

Kongressen afsluttes med en gallamiddag på Comwell Hotel Kolding.

Læs også