Kom klovbrandbylder og digital dermatitis hos slagtekalve til livs

Der er flere besætninger, som oplever høj forekomst af klovbrandbylder og digital dermatitis ved slagtekalvene. Det påpeger LVK Kvægdyrlægerne på deres hjemmeside, hvor de giver en opdatering på de to klovsygdomme, og hvad man skal være opmærksom på både for at forebygge og behandle, hvis ikke forebyggelse er nok.

Klovbrandbylder

Klovbrandbyld er en akut smitsom sygdom, som er karakteriseret ved, at der ses akut hævelse og halthed på et eller flere ben.

Klovbrandbylder opstår, når bakterier fra miljøet – højst sandsynligt Fusobacterium necrophorum – kommer igennem huden i forbindelse med et sår. Derfor vil alle faktorer, som påvirker hudens sundhed, øge risikoen for, at kalvene får klovbrandbylder. En våd og dårlig dybstrøelse fremmer eksempelvis forekomsten af klovbrandbylder, lyder det fra kvægdyrlægerne.

Klovbrandbylder behandles bedst med hvid penicillin i to dage og et smertestillende produkt. Når den hvide penicillin anvendes, og man vælger et smertestillende produkt med lav tilbageholdelse, kan man »nøjes« med seks dages slagtefrist.

For at forebygge lidelsen bør alt, der kan give sår på kalvenes ben, fjernes. Det er vigtigt at have fokus på hygiejne i dybstrøelsesarealer, så de holdes så tørre og opstrøet som muligt, råder kvægdyrlægerne.

LVK Kvægdyrlægerne anbefaler desuden klovbad en gang i ugen, da det har en forebyggende effekt på andelen af klovbrandbylder.

Et studie med slagtekalve fandt ingen negativ effekt af et tilfælde af klovbrandbylder på tilvækst og slagtekvalitet. Dette skyldes formentlig hurtig og effektiv behandling, som kun medfører en kort periode med smerter i kloven, og at foderoptagelsen og tilvæksten ikke begrænses permanent.

Digital dermatitis

Digital dermatitis (DD) skyldes en infektion i ballen med Treponema-bakterien, hvor flere forskellige typer af bakterier kan være til stede samtidigt med Treponama.

Treponema-bakterien kan ikke bryde igennem en intakt hudoverflade. Derfor ses der en højere forekomst af DD på kalve med gødningsforurenede og konstant fugtige klove.

LVK Dyrlægerne oplyser, at de især ser DD, hvor der er gylleforurening, som ved faste gulve og spalter, og sjældnere i dybstrøelse.

DD kan bane vejen for en klovbrandbyld. Så hvor der er DD, er der ofte også flere tilfælde af klovbrandbylder, konstaterer dyrlægerne.

DD kan inddeles i forskellige stadier:

M1: Små læsioner på under 20 millimeter i diameter. Læsionerne kan hele op af sig selv eller udvikle sig videre til M2.

M2: Det akutte stadium. Den typiske jordbærlignende læsion større end 20 millimeter. Rød nubret på overfladen, som kan være svært at se, når der er gødning på læsionen.

M3: Væksten af læsionen udbredes og tørrer lidt ind på overfladen. Omfattende skader i huden i dybden.

M4: Det kroniske stadie, hvor behandling er nytteløs. Læsionen er vokset i omfang og i dybden, og der er forhorninger i vævet. Køerne er ikke altid halte, og de udgør et skjult smittereservoir.

1: Genopblussen på et mindre område af M4. Der opstår en ny M2- eller en M1-læsion, der kan videreudvikles til den akutte form M2 – og så kører cyklus igen.

Smertefuld lidelse

Det er ikke alle kalve med DD, der udviser halthed, og dermed kan sygdommens udbredelse ifølge LVK Kvægdyrlægerne være noget undervurderet.

De oplyser, at det bedste behandlingstidspunkt er i M2-stadiet, hvor der ikke er opstået varige skader i huden. Og den optimale behandling for DD er lokalt på ballen med salicylsyreforbinding.

Klovbade kan anvendes til forebyggelse, idet der ikke er en helbredende effekt. Fodbade kan dog være med til at holde M4-stadier i ro og dermed minimere smittepresset.

LVK Dyrlægerne understreger, at DD er en smertefuld lidelse, som nedsætter kalvens aktivitet og dermed foderoptagelsen, som kan påvirke nettotilvæksten på kalvene.