Mange succeser blev fejret ved gårsdagens årsmøde på Fyn, hvor der deltog 200 jerseyfolk fra hele landet.
Ingen andre jerseykøer i verden kan levere mælk med så højt et proteinindhold. Således nåede proteinprocenten op på 4,35 procent for samtlige danske jerseykøer ved ydelseskontrollen i maj 2023. Det er ny verdensrekord.
Og sammenholdt med fedtprocenten, som svinger omkring 6 procent, er indholdet af værdistoffer meget højt, og det seneste år steget med 12 kg fedt+protein.