Der er gode grunde til, at L&F-viceformand Thor Gunnar Kofoed ikke udelukkende kan hænge sin hat på fagligheden omkring BNBO, skriver han i denne replik.
Af Thor Gunnar Kofoed, viceformand i L&F
Jeg er udmærket klar over, at Jørn Rasmussen (se indlægget i Effektivt Landbrug fredag) ene og alene tror på, at fagligheden altid vil vinde.
Landbruget kan få større respekt ved at ændre strategi
Jeg går selv rigtig meget op i fagligheden, men virkeligheden er, at politiske kompromisser og beslutninger ikke nødvendigvis har særlig meget faglighed i beslutningprocessen.
En beslutning i Folketinget vil, inden den udmøntes, blive skrevet, så den følger Grundloven og EU-lovgivningen. Altså, vil det være mere end op ad bakke, hvis man tror på, at juraen skal ændre på en politisk beslutning.
I BNBO-forslaget fik vi med, at det skulle foregå frivilligt og med fuld kompensation. Derfor har vi fra L&F anbefalet, at de frivillige aftaler bliver gennemført, men flere steder hænger man i bremsen, og det er ikke landmændene, der er stopklodsen.
Nogle steder er det gået rigtig godt, men for mange steder er der enten vandværker eller kommuner, der ikke gør deres arbejde efter intentionen i den politiske aftale. Ikke nødvendigvis af ond vilje men ofte på grund af manglende finansiering og klarhed over, hvem der skal gøre hvad.
Et politisk budskab
Derfor har L&F, Danva og Danske Vandværker bedt Miljøministeren om at få kommunerne til at komme i gang og sikre både ressourcer og ansvarsfordeling. På den baggrund kommer ministeren nu med et forslag, der fremmer den udvikling.
I det omtalte P1-interview svarer jeg fagligt på spørgsmålene, men det var også vigtigt at få afsluttet interviewet med, at den frivillige ordning skulle fortsætte og komme i mål.
Både fordi det er bedst for den ramte landmand både på kort og lang sigt, men også som et signal til omverden om, at det ikke er landmanden, der ønsker at bremse processen. Meldingen er klar til de kommuner, der hænger i bremsen: Lav nu de aftaler.
Samtidig er det et budskab til de førstnævnte politikere, at de ikke skal straffe landmanden for, at vi evt. ikke når i mål ved udgangen af 2024, især ikke når nogle kommuner og vandværker ikke ønsker at erstatte landmanden efter den model, Overtaksationsnævnet har fastlagt.
Hvis vi ikke når i mål, vil den eneste faglighed for politikerne være, »hvor mange mangler« og »hvordan kan vi straffe de ansvarlige?« Derfor kom den politiske vinkel efter de faglige svar.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.