At der samtidig vil kunne genereres tusindvis af nye arbejdspladser i de landdistrikter, som vil tabe arbejdspladser på trepartsaftalen, betyder kun, at det giver endnu mere mening at udbygge biogassektoren i de kommende år.
HELT FORSTÅELIGT VÆKKER trepartsaftalen bekymring i de danske landdistrikter. Her ved man om nogen, hvilken enorm betydning landbruget har for lokalområderne. Dels direkte i form af arbejdspladser i primærlandbruget. Men også de såkaldt afledte effekter i form af arbejdspladser, som landbrugene generer på mejerier, slagterier, hos vognmænd, elektrikere, tømrer, smede, VVS’ere og så videre.