SÅ BLEV DONALD Trump amerikansk præsident. Og samtidig en endnu mere konkret og gevaldig hovedpine for den danske regering, end han var i forvejen. Kriseminister Mette Frederiksen (S), der under corona-krisen kunne gå på de politiske vande, er tilsyneladende ikke krigsminister. Og hvor hun var en politisk rockstjerne hos mange danskere, da hun svang leen over minkerhvervet, er hun i dag mere upopulær end nogensinde.