Raps: - Vi må skrue forventningerne ned til udbyttet

Nedjusteringer på rapsavlen i flere af vores nabolande betyder, at vi må skrue ned for forventningerne til udbyttet af den kommende rapshøst, vurderer AgroMarkets i en analyse.

- Nok ser rapsen flot ud på afstand, men kommer du ind i flere af markerne, så står de tyndere end normalt, ligesom de ikke har busket sig så meget. Der er ikke rigtig nogen, som er startet op med at høste endnu i Danmark, men skeler vi til Tyskland og Polen, så melder de om nedjustering, skriver AgroMarkets, og tilføjer:

- Største fald i forhold til sidste år finder vi i Frankrig med en nedgang på 7,3 procent, som faktisk er en nedjustering på yderligere 5,2 procent i forhold til juni måned i år. Så på bare godt en måned har franskmændene indset, at rapsen kun yder omkring 95 procent i forhold til det forventede i år. Er det det billede, vi kommer til at se i Danmark?

Læs også