Fredag udgav det amerikanske landbrugsministerium deres månedlige Wasde-rapport over den globale afgrødeforsyning. Rapporten viste en bedre forsyning med majs end forventet. Men skyder det amerikanske landbrugsministerium forbi skiven, og er der de mængder af majs tilgængeligt, som estimaterne indikerer?
Ifølge denne måneds opgørelse fra det amerikanske landbrugsministerium over den globale forsyningssituation med afgrøder, er der mere majs tilgængeligt ude på verdensmarkedet end forventet i markedet. Spørgsmålet er dog, om det amerikanske landbrugsministerium har taget højde for den tørke, der har gjort sig gældende på det seneste i både Europa og USA. Det har de nok ikke.