Hvor vi her i Europa har både regn og sne og koldt vejr, så kan det ikke siges at være tilfældet i Brasilien. Varmt og tørt vejr hos verdens største eksportør af sojabønner ser ud til at ramme landets udbytter.
Brasilien, der er verdens største eksportør af sojabønner og heraf relaterede produkter, har lidt hårdt under ekstrem tørke og varmt vejr de seneste nu snart to måneder. Det skaber store bekymringer for udbytterne med sojabønner i denne sæson for 2023 og 2024. Det meget tørre og varme vejr har specielt ramt landets størst producerende stat af sojabønner, Mato Grosso.