Med en opgradering af den software, der åbner og lukker for gødningssprederen i forageren, samt en ny tilgang til kantspredning, arbejder Rauch videre med at øge præcisionen i deres gødningsspredere.
Der er fokus på præcision i gødningstildelingen i det danske og det øvrige europæiske landbrug, og hos spreder-producenten Rauch har man nu ændret på softwaren bag sprederne, så præcisionen er endnu større.
Det er OptiPoint-funktionen, der har fået en opgradering. OptiPoint styrer åbne- og lukke-tidspunktet for skoddene, når man kører ind og ud af plejesporene. Softwaren er optimeret på baggrund af store mængder data fra tusindvis af tyske forsøg.