Forløbet omkring regeringens beslutning om at aflive alle mink i Danmark den 4. november 2020 blev truffet på et for tyndt grundlag, lyder det i en ny bog.
»De første minutter af pressemødet var nogenlunde afbalancerede. Statsministeren sagde, at der var et problem med smitte i mink, og at regeringen var bekymret. Men da hun konkluderede, at det var nødvendigt »at aflive alle mink i Danmark, det gælder desværre også avlsdyrene«, og at isolere hele Nordjylland, tænkte jeg: »Hold da op«. Der var jo tale om 15-17 millioner mink og ekstremt mange danskere«
Ordene kommer fra professor på rigshospitalet Jens Lundgren og beskriver den oplevelse, han havde ved det famøse pressemøde den 4. november 2020, hvor statsminister Mette Frederiksen annoncerede, at alle mink i Danmark skulle aflives.
De optræder i en ny bog, »Vild Virus«, der udkommer på Politikens Forlag senere i denne uge, skriver Politiken.
Lundgren, der var en fremtrædende rådgiver, både for den danske og den amerikanske regering under coronapandemien, havde svært ved at forstå, hvorfor det var så stort et problem med virus i mink, som det blev beskrevet på pressemødet, skriver han i bogen.
»Helt vildt blev det, da Kåre (Mølbak, red.) skulle forklare risikovurderingen og sagde de senere så berømte ord: »Det er jo vigtigt at forstå, at worst case er, at vi har en pandemi, der starter forfra igen med udgang i Danmark«
Formand ser en god fremtid for minkavl i Danmark
Forklaring faldt fra hinanden
Forud for pressemødet den 4. november om eftermiddagen havde sundhedsordfører hos Radikale Venstre Stinus Lindgren bedt om at få indblik i de forsøg, man havde lavet hos Statens Serum Institut (SSI, red.) på et møde i Folketingets Sundhedsudvalg, men han fik på mødet at vide, at de ikke var tilgængelige, selv om det senere viste sig, at det var de.
Dagen efter pressemødet modtog Jens Lundgren dokumenterne fra SSI, og det gjorde ham endnu mere forundret. For mutationerne var velkendte blandt eksperter og havde ikke vist noget potentiale for at være såkaldte flugtvarianter.
Med andre ord kunne varianterne ikke undvige vacciner, hvilket statsministeren ellers havde sagt på pressemødet.
»Alene ved at jeg fik de oplysninger om mutationerne, kunne jeg se, at begrundelserne for at reagere så voldsomt faldt lidt fra hinanden«, skriver Jens Lundgren i bogen.
Regering i selvsving
Han så to problemer med de konklusioner, som SSI kom med i sin risikovurdering, siger han i et interview med Politiken.
- For det første var data (i forsøgene, red.) overfortolket. Og for det andet var det alene Serum Instituttets folk, der havde set data. Havde man haft en bredere diskussion af data, kunne den faglige konklusion og risikovurdering have være trykprøvet af eksterne fagfolk, før den blev overdraget til det politiske niveau, siger Jens Lundgren og fortsætter:
- Regeringen gik jo fuldkommen i selvsving og traf på alt for kort tid en virkelig radikal beslutning. Risikovurderingen var overgjort og malede for sort et billede. Som minimum skulle risikovurderingen og de data, jeg først fik om aftenen 5. november, have været offentliggjort, da pressemødet startede, siger han.
Så meget forventes det, at minksagen har kostet det offentlige
Ny mail
Som nævnt udkommer bogen senere i denne uge, mens minksagen har været et af de primære debatemner i valgkampen.
I sidste uge medvirkede statsminister Mette Frederiksen i DR-programmet »Mød Statsministeren«, hvor hun endnu en gang forsvarede beslutningen om, at alle mink i Danmark skulle aflives.
- Når du modtager en risikovurdering af den kaliber, som regeringen modtog, hvor vi risikerede danskernes liv og folkesundhed, at underminere vaccinerne og i øvrigt sætte dansk eksport over styr, jamen så var det den rigtige beslutning, lød det fra Mette Frederiksen.
Men det er ikke kun den nye bog, der udfordrer statsministerens fortolkning. Der er også kommet oplysninger frem om en e-mail, hvori daværende direktør i Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz, refererer til en telefonopringning, han lavede til Kåre Mølbak og direktøren i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, forud for pressemødet. Det skriver Berlingske.
Senderovitz havde som direktør i Lægemiddelstyrelsen ansvaret for alt, der vedrørede vacciner, herunder deres effekt i forhold til covid-19, og han mente ifølge mailen, at man var gået for vidt i sagen.
»Vores syn på mutationerne er ikke helt så skarpt som det, der i går florerede i pressen, og som det også lykkedes mig at drøfte med dig, Kåre – 30 minutter inden pressebriefets begyndelse«, fremgår det.
Overfor Berlingske har hverken Thomas Senderovitz eller Kåre Mølbak ønsket at kommentere mailen eller telefonsamtalen.