Gylle, vårsæd og majs. Der skal holdes mange bolde i luften hos Terndrup Maskinstation, når vejret langt om længe arter sig i marken.
Der kom tryk på hos Terndrup Maskinstation, da vejret endelig tillod både gylleudbringning og såning af vårafgrøder samt majs.
I den sidste uge af april gik maskinstationen i gang med majssåningen hos Kurt Jensen og Hedelund Mælk, der med en besætning på over 4.000 køer og godt 1.000 hektar med majs altid er den første, der melder sig på banen, når maskinstationen skal putte majsen i jorden.
Det er også her, majssåmaskinen er i sving, da avisen lægger vejen forbi.