Op til 50 danske landmænd bliver gennem forsøg, målinger og analyser involveret i udviklingen af innovationsplatformen SmartField, der skal bane vejen for at mindske udledning af lattergas fra landbruget markant.
Lattergas fra gødning i landbruget udgør op mod seks til syv procent af den globale menneskeskabte drivhusgasudledning. Derfor er der behov for at styrke arbejdet med at udvikle nye metoder og faciliteter til målinger af lattergas fra markerne, der skal danne grundlag for udviklingen og indførelsen af lovende nye løsninger til at reducere lattergasudledningen.