Selvom nogle sorter kan gøre græsblandingen dyrere, kan det alligevel svare sig i sidste ende, konstaterede DLF-produktchef til Græs- og Majsdag.
- Nu har I måske fået skudt jer ind på, hvilken majssort I skal have næste år. Men har I også tjek på, hvilke græssorter, I skal have i jeres blandinger?
Der røg ingen hænder i vejret, da Gurli Klitgaard, produktchef hos DLF, forleden stillede spørgsmålet til de fremmødte ved Fjordlands Græs- og Majsdag.