Agillix kom vidt omkring, da de slog dørene op til Grovfoder Anno 2025.
- Jeg tror på, at vi kommer til at bruge mere græs og korn og mindre majs. I hvert fald i de områder, hvor man er presset af kvælstofkravene, lød det fra kvægrådgiver Rasmus Wielandt, da Agillix forleden bød indenfor til arrangementet Grovfoder Anno 2025 på matriklen i Aalborg.
Rasmus Wielandt fulgte op med at stille sig selv spørgsmålet: Kan køer så leve uden majs?
- Køer er heldigvis designet til at malke ok på rent græs, og økologerne har gjort det i flere år med et okay restbeløb. Så det kan godt lade sig gøre, konkluderede han og viste et regnestykke, der blandt andet fortæller om, at foderplaner med mere græs kan give markant lavere forbrug af kraftfoder og dermed færre udgifter til indkøbt foder.
Stort udbytte og stort rodnet
Og hvilket græs skal man så så ud på marken?
Giv 150 kroner mere pr. hektar – måske kan det godt betale sig
Det havde Rasmus Peter Andersen, produktchef hos Linds og salgsansvarlig for Barenbrug fodergræs, et bud på.
Rasmus Peter Andersen slog et slag for blødbladet strandsvingel.
Programmet spændte vidt, da Agillix bød indenfor til Grovfoder Anno 2025.Produktchefen åbnede ballet hos Agillix med at slå et slag for blødbladet strandsvingel, som Barenbrug har arbejdet med i over 25 år i konceptet Nutrifibre.
Rasmus Peter Andersen ser masser af fordele i at så blødbladet strandsvingel på sine slætgræsmarker.
- Der er et kæmpe rodnet, som giver en frygtelig masse i forhold til levetiden. Det giver nogle gode egenskaber – både når der er tørt, og også når der er vådt, forklarede han og tilføjede, at strandsvingel i nogle lande med andre regler end de danske ligger i 8, 10 og 12 år uden problemer.
Et merudbytte på 20-40 procent i forhold til almindelig rajgræs er ifølge Rasmus Peter Andersen og værd at tage med, mens kun én skridning pr. sæson giver ekstra fleksibilitet, når først man har fået taget første slæt rettidigt.
- Og så er blødbladet strandsvingel bare sjovere for koen at æde end almindelig strandsvingel, som er enormt groft, forklarede han.
Majs til foder – stængel til biogas
Trods spådomme om mere græs og mindre majs, var der også nyt til majsmarken at hente hjem fra arrangementet.
- Køer er heldigvis designet til at malke på rent græs
Marthin Bundgaard, indehaver af MB Maskiner, var forbi for at fortælle om sit egenudviklede CornSep-system, der giver mulighed for at høste majskolber til foder, mens man samtidig samler stængler og blade, der så kan sendes til biogassen.
Marthin Bundgaard, MB Maskiner, fortalte om sin egenudviklede CornSep-løsning til at skille kolber og stængel – og udnytte begge. Foto: MB Maskiner
Marthin Bundgaard forventer at sende over 20 CornSep-enheder til Polen næste år.Kolberne bliver sorteret fra via et almindeligt kolbebord, der sender dem videre til de to transportbånd, der er placeret på hver side af finsnitteren. Herfra ender kolberne i en vogn, der er spændt efter snitteren.
Plantedelen ryger igennem snitteren på traditionel vis og ender på en frakørselsvogn.
Kolberne kan herefter blive knust – blandt andet ved at blive kørt igennem en Haybuster, forklarede Marthin Bundgaard, der blev præsenteret som »Vendsyssels svar på Georg Gearløs« af Agillix’ teamleder for planteavl, Poul Madsen.
Marthin Bundgaard vurderer, at timeprisen for at høste vil være omkring 6.000 kroner, mens knusningen kommer til at koste omkring 3.000 kroner i timen. Både høst og knusning kan ifølge opfinderen klares i et tempo omkring fem hektar i timen.
Vendelboen forventer allerede til næste sæson at skulle levere 20 enheder til det polske marked, hvor biogasbranchen buldrer frem, mens der også er interesse fra Frankrig.
I dansk sammenhæng fortalte Agillix’ planteavlskonsulent Anders Spanggaard, at han især ser løsningen som oplagt på bedrifter, der i forvejen dyrker kolbemajs.
Tjen 2.700 kroner pr. hektar hvis du leverer rapsblade til biogas
Bovaer, nabosamarbejde og batch milking
Udover indsigt i græssorter, ny teknik til majsmarken og spådomme om fremtidens foder, blev deltagerne også klogere på metanhæmmende fodring. Her ser kvægrådgiver Rasmus Wielandt brug af Bovaer i 80 dage om året som den mest oplagte løsning frem for tilsætning af fedt hele året.
- Lige nu vil der være overskud i at tilsætte fedt, men det er en løsning, som er meget afhængig af både prisen på mælk og på fedt, så den kan pludselig tippe. Derfor anbefaler vi også løsning med Bovaer, der er knap så følsom og efter alt at dømme ser ud til at gå i nul rent økonomisk, konstaterede kvægrådgiveren.
Løbende betalinger sikrer samarbejder
Kenneth Rieks Jakobsen, afdelingsdirektør for økonomi i Agillix, gjorde tilhørerne klogere på muligheder og faldgruber i forhold til køb af grovfoder og jordbytter med naboer og andre.
- Det er noget, jeg tror, vi kommer til at se meget mere af i fremtiden, konstaterede afdelingsdirektøren, der blandt andet lagde vægt på, at aftaler med løbende betaling ofte er en god løsning i forhold til at gardere sig mod, at den ene af parterne pludselig skulle springe fra.
Ny malkeform giver tid til kaffepause
Mælkeproducent Michael Jensen sluttede dagen af med at fortælle om sin oplevelse af at være gået fra traditionel malkestald til batch milking med robotter. Et skift, der blandt andet har givet meget mere ro i besætningen, mindre hårdt arbejde og brug for færre ansatte.
- En af de fedeste ting ved det her er, at vi, når vi har drevet det sidste hold ind klokken ni om formiddagen, kan sætte os ned og holde kaffepause med alle medarbejdere. Det har vi aldrig gjort før, lød det fra Michael Jensen.