Frakørselsvognene har travlt, når de skal følge med den nye Krone Big X 1180 hos Tobberup Maskinstation.
Når ugen er omme, skulle de tre snittere hos Tobberup Maskinstation gerne være igennem de cirka 1.200 hektar majs, der i denne sæson har stået i ordrebogen.
Da avisen kigger forbi, er det maskinstationens nyeste skud i snitterfamilien, Krones største model, Big X 1180, der tager sig af majsmarken hos Carsten Meier i Ravnkilde i Himmerland. Snitteren landede lige til starten på majssæsonen.