I samarbejde med FRDK og Sagro inviterer Michael Kristensen, Holstebro, til Åben Pløjefri Mark den 27. maj. Hos Michael er jorden overvejende let, og derfor passer pløjefri dyrkning perfekt til jordtypen – og landmandens temperament.
Jeg hader at pløje. Det er kedeligt.
Så kort og kontant udtrykker griseproducent og planteavler Michael Kristensen sig.
Han vil derudaf. Der skal ske noget.
Der sker noget, når han nedfælder gylle, harver og sår. Så kan han ene mand passe 400 hektar planteavl på gården Ny Hesel, som han overtog i 2012 og dermed blev tredje generation.
- Vi har nok doblet op på kapaciteten i forhold til dengang, vi pløjede, fortæller han, der blev interesseret i dyrkningssystemet netop fordi, han ikke har tålmodighed til at pløje.
Holder på vandet og sandet
Det er ikke kun Michael Kristensens temperament, som pløjefri dyrkning passer godt til. Det passer også særdeles godt til jorden, som overvejende er en let JB3-jord, men også med marker, der er JB1 og JB6.
- I tørre år kunne jorden tørre op i 20 centimeters dybde, når vi havde pløjet den, fortæller han.
Siden han er gået over til pløjefri dyrkning, holder jorden langt bedre på vandet, er hans fornemmelse.
- Jorden er blevet mindre vandingskrævende, siger han.
Jordens beskaffenhed betød også, at der var stor risiko for sandflugt. Det er en saga blot, siden ploven blev droppet på de lette arealer.
Forbedret jordstruktur
Udover en bedre vandholdende evne, så oplever han også, at jorden har fået en bedre struktur og bærer bedre oppe.
- Vi kører ikke længere fast, og vi laver ikke så dybe spor som tidligere, fortæller han.
Samtidig er jorden slet ikke så komprimeret, som den var før, oplever han.
Betaler tilbage til jorden
Det er også med til at forbedre jordens sundhed og struktur, at Michael Kristensen i overvejende grad snitter halmen bag mejetærskeren og lader den ligge i marken.
Men kun hvis priserne på halm er lave. Ellers sælges det.
- Men det har nu en god effekt at give noget tilbage til jorden, når vi tager noget fra den, siger han.
Han har også altid efterafgrøder foør vårsæd. Uanset om det er lovpligtigt eller ej.
Såmaskinen er tilpasset jordtypen
Michael Kristensen kører med en seks meters Kverneland U-drill disc-såmaskine. Den er valgt ud fra de samme kriterier, som det pløjefri system.
Der skal ske noget, og det skal være nemt.
- Den er meget nem at så ind, fordi udsædsmængden styres af lufttryk, og der er sensor på alle stempler, så jeg kan ændre sådybden fra førerhuset. Alt kan faktisk styres fra kabinen, siger han.
Om foråret kan den placere gødning sammen med, over eller under frøet, og om efteråret kan begge tanke bruges til såsæd.
- Så er der ekstra kapacitet, siger han.
Modificeret til sandede forhold
Såmaskinen er ligesom dyrkningssystemet tilpasset de nogle steder ret sandede forhold. Efterharven er pillet af, så det er trykrullen, der laver den sidste bearbejdning.
Det giver først og fremmest mindre bearbejdning af jorden, som igen er med til at forhindre sandfygning.
Men trykrullen laver også en lille fordybning eller dal ved frøet.
- Det betyder, at de små, nyfremspirede planter er beskyttet mod vind og vejr, når de lige er brudt gennem jordoverfladen, og de er lidt mere beskyttede, hvis vi får frost, fortæller Michael Kristensen.
Ploven bruges stadig af og til
Selvom han ikke er stor tilhænger af at pløje, så har han stadig sin plov.
- Jeg er ikke religiøs omkring pløjefri dyrkning, og den er rar at have, hvis man skulle få problemer med noget græsukrudt, siger han.
Græsukrudt har dog ikke været noget problem endnu.
Ploven bruges også på marker, hvor der dyrkes rug efter rug.
Der pløjes også på de marker, der bliver byttet med en kollega, der dyrker kartofler. Han pløjer nemlig før læggekartofler.
Michael Kristensen pløjer også før andenårs hvede på de bedste jorder.
- Ved at få vendt frisk jord op oplever vi, at vi får en ny førsteårs hvede, og jeg synes ikke, udbyttenedgangen ved andenårs hvede bliver så stor, fortæller han, som i samarbejde med FRDK og Sagro inviterer til Åben Pløjefri Mark den 27. maj.