Alle snakker om DMI’s tørkeindeks. Men siger det noget om afgrødernes tilstand? Nu har Seges Innovation opstillet et helt nyt mark-tørkeindeks, som viser, hvor i landet afgrøderne har det for tørt. Og stik modsat DMI’s Tørkeindeks så er det ikke på Sjælland og Lolland/Falster, men helt overvejende i Jylland at afgrøderne lider. - Vi håber snart at kunne vise det nye marktørkeindeks regelmæssigt, siger Henrik Vestergaard Poulsen fra Seges.
I nyhederne i TV og i fagpressen har man i de seneste nedbørsfattige uger ofte vist med DMI’s tørkeindeks, hvor galt tørken slår til rundt i Danmark.
Det har vist et ildrødt Sjælland og især vestlige Lolland, hvor man er helt oppe på det maksimale indeks 10 på DMI’s tørkeindeks.
Men en tur til vestlige Lolland først i denne uge afslører, at stort set alle afgrøder på Sydhavsøen står mørkegrønne, flotte og ikke påvirket i særlig grad af tørke.
Derimod viser tørkeindekset kun moderat tørke i Jylland, hvor afgrøderne modsat er tydeligvis hårdt ramt af manglende vand.
Nu viser Seges Innovation, at der kan beregnes et langt mere nuanceret billede af tørkens påvirkning af afgrøderne rundt i landet.
- Vi har allerede data nok til at opstille et nyt marktørkeindeks og har nu gjort det som en prøveberegning, fortæller specialkonsulent Henrik Vestergaard Poulsen, Seges, til Effektivt Landbrug.
- Vi kan i princippet lave et nyt, opdateret Marktørkeindeks hver dag.
Indeværende uge starter med højeste risiko for tørke på det vestlige Lolland, viser DMI's Tørkeindeks.
Marktørkeindekset vist for vintersæd også fra i mandags den 19. maj. Her er Lolland kun med en middel tørke, mens vestlige Jylland er i maksimal rødt for højeste tørke. Kilde: SegesIkke slem tørke i øst
DMI’s tørkeindeks vises som et kort over landet med en farveskala angivende »risiko for tørke«.
- Den generelle opfattelse og tolkning synes at være, at DMI’s indeks tegner et billede af planternes vandforsyning hen over landet. Denne tolkning er dog ikke i alle tilfælde særligt retvisende, påpeger Henrik Vestergaard Poulsen.
Det nye marktørkeindeks er derimod fremstillet på baggrund af det aktuelle vandunderskud i rodzonen i procent af rodzonekapaciteten – altså den mængde vand som er tilgængelig for planten.
Der er nogle tydelige uoverensstemmelser mellem de to kort.
- For det første ses det, at marktørkeindekset kun er på middel og lidt over middel på Sjælland, Lolland og Falster, mens DMI’s tørkeindeks her viser højeste og næsthøjeste niveau.
Forskellen skyldes, at hvor marktørkeindekset tager udgangspunkt i jordtypen til beregning af den plantetilgængelige vandmængde, rodzonekapaciteten, så antager DMI’s tørkeindeks en fast rodzonekapacitet på 100 millimeter over hele landet.
- På lerjordene i Østdanmark bevirker det, at Tørkeindekset fra DMI stærkt undervurderer den faktiske tilgængelige mængde vand og viser »Høj risiko for tørke« på et tidspunkt, hvor afgrøderne stadig reelt har 70 til 80 millimeter til rådighed.
Stort set al vintersæd stod i tirsdag flot og ikke tørkeskadet på det vestlige Lolland, hvor der blev svampesprøjtet i mange marker.Modsat i Jylland
Det omvendte gør sig gældende på især de grovsandede jorde i Vestdanmark, hvilket kan ses i forskellen på de to indeks i Midtjylland.
Her viser DMI’s tørkeindeks i et område »forøget risiko for tørke«, mens marktørkeindekset i samme område overvejende viser højeste værdi.
- Her skyldes forskellen, at afgrøderne reelt har langt mindre rodzonekapacitet end de 100 millimeter, som regnes med i beregningen af DMI’s tørkeindeks, forklarer Henrik Vestergaard Poulsen.
- Reelt er der på grovsand (JB1) kun ca. 60 millimeter plantetilgængeligt vand i rodzonen, hvilket betyder, at når afgrøderne har tømt jorden for tilgængeligt vand, vil DMI’s tørkeindeks kun være på lidt over middel.
Man kan forenklet sige, at DMI’s tørkeindeks opsummerer den forudgående periodes forhold mellem fordampning og nedbør, mens Marktørkeindekset viser, hvad afgrøderne aktuelt oplever.
- Vi mangler mindst 116 millimeter nedbør for at nå en gennemsnitlig nedbørsmængde
Snart klar?
Til Effektivt Landbrug oplyser Henrik Vestergaard Poulsen at alle data allerede er til stede til at opdatere et marktørkeindeks løbende, hvilket endnu ikke bliver gjort eller er tilgængeligt for landets planteavlere.
- Hvornår et regelmæssigt opdateret marktørkeindeks er klar, kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt. Men er der et udtrykt behov, vil det fremme sagen, lyder hans vurdering.
Marktørkeindeks for vårsæd beregnet for fredag den 16. maj i år. Kilde: Seges
Om marktørkeindekset
Informationen bag marktørkeindekset stammer fra vandbalancemodellen Markvand, som Seges Innovation har implementeret og kørende for alle marker i MarkOnline systemet, hvorfra der hentes afgrøde- og jordtypeinformation.
I de tilfælde, hvor der er registreret vanding, vil dette indgå i beregningen af vandbalancen for den pågældende mark.
Modellen består af én del, som simulerer afgrødens udvikling med bladareal og roddybde og én del som simulerer vandindholdet på baggrund af fordampning, nedbør/vanding og afdræning.
Den markspecifikke afgrødeinformation gør, at marktørkeindekset vil være forskelligt alt efter, hvilke afgrøder man vælger at vise.
I modellen ligger nogle antagelser omkring rodzonekapacitet pr. jordtype, maksimal roddybde pr. afgrøde og jordtype, samt opnåelse af maksimal roddybde og normal bladudvikling uanset afgrødens vandforsyning. Disse antagelser vil naturligvis ikke være rigtige i alle tilfælde.
Seges Innovation